Ring: 61 40 41 41 Skriv: info@greatdanefund.com
Great Dane Invest LinkedIn opslag
Vi opdaterer løbende vores følgere på LinkedIn om vigtig og essentiel information vedrørende investeringsforeningen Great Dane Invest, value aktier, indeksinvestering og meget mere. På denne side har vi samlet vores mest værdifulde opslag fra LinkedIn. På vores LinkedIn side deler vi løbende ekspertviden for investorer såsom nyheder i aktiemarkedet, vores egne analyser af bevægelser og tendenser i markedet, valueinvestering, indeksinvestering, ETF investering og meget mere.
Har du også lyst til at modtage relevant viden om situationen i aktiemarkedet? Så besøg og følg Great Dane Invest på LinkedIn!
Husk at følge os på LinkedIn
Data fra Finans Danmark viser, at INDEX+ er en meget stærk investeringsfond. INDEX+ er Danmarks billigste og har Danmarks højeste risikojusterede afkast over 3 år.
Det er skuffende, at danske medier ikke viser større interesse for Danmarks billigste fond. Berlingske Business udelod belejligt INDEX+ i deres seneste analyse (som den eneste fond!). Vi har trukket de samme data (og lidt mere), og kan vise resultatet for SAMTLIGE 103 børsnoterede fonde, som investerer i globale aktier:
✅ Laveste omkostninger: INDEX+ tager en suveræn førsteplads i løbende faste omkostninger.
✅ Topplacering på afkast: På 3 års historik har INDEX+ leveret det tredjehøjeste afkast.
✅ Stærk risikojusteret performance: Målt på Sharpe ratio får INDEX+ en flot delt førsteplads.
🔹 Samlet vinder: Når vi kombinerer afkast, risiko og omkostninger i en ligevægtet model, er INDEX+ en klar vinder.
#investering #aktier
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Stærke ”nye” kræfter i bestyrelsen for Great Dane Invest
Der blev afholdt ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Great Dane i går, mandag den 17. marts.
Her måtte vi vinke farvel til vores formand de seneste to år, Michael Andersen, som desværre ikke kunne genopstille. Vi vil gerne takke Michael for hans fremragende indsats i en periode, hvor Great Dane er begyndt at opnå national kendskabsgrad og har fastholdt sin solide afkastmæssige succes og landets laveste omkostningsprocenter.
Vi er samtidig glade for at kunne orientere om, at Ken Bechmann og Torben Krag er blevet valgt til bestyrelsen.
Professor Ken Bechmann fra CBS var i perioden fra 2014 til 2020 formand i Great Dane Invest, hvor han stod last og brast om foreningen i en periode, hvor valueinvestering havde trange kår. Ken måtte udtræde i 2020, da han blev udpeget til Finanstilsynets bestyrelse. Siden Ken forlod Finanstilsynet har vi forsøgt på at lokke ham tilbage. Vi glæder os derfor ekstraordinært meget over, at Ken igen vil repræsentere foreningens investorer og denne gang kan sole sig i foreningens afkastmæssige og omkostningsmæssige succes.
Torben Krag har efter en lang karriere i finanssektoren, som har bragt ham forbi bl.a. Danske Bank, Handelsbanken og Nordea, etableret sig som selvstændig økonomisk konsulent og rådgiver for familiekontorer. Torben har dermed omfattende erfaring med salg og distribution af investeringsforeninger til High Net Worth, og Ultra High Net Worth samt family office investorer.
Vi er begejstrede for, at Ken og Torben vil være med på den videre rejse, og at Great Danes investorer fortsat vil være repræsenteret af en bestyrelse, som ved, hvad der foregår i branchen, og som vil værne om investorernes interesser.
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Over 1.000 milliarder kroner er investeret passivt i de to indeks, S&P 500 Value og S&P 500 Growth.
Investorernes flugt fra aktivt forvaltede fonde til passive strategier skyldes ofte dårlig performance og høje omkostninger hos de aktive forvaltere. Men stiller vi egentlig de kritiske spørgsmål til de indeksudbydere, der definerer de benchmarks, vi blindt følger?
Når vi investerer passivt, antager vi, at afkastet på indeksene er “det rigtige.” Ingen stiller spørgsmål ved f.eks. S&P 500, især ikke i en tid hvor de store aktier får indekset til at fremstå fantastisk. Men skal vi ikke også evaluere, hvordan indekserne bliver konstrueret?
Et godt eksempel er, hvordan S&P 500 Value og S&P 500 Growth bliver opdelt. Vores tidligere opslag havde fokus på de øjeblikkelige konsekvenser. Her er to kritiske observationer af selve metoden:
1️⃣ Value- og Growth-scoringerne
Alle aktier scores på tre “Value”-mål og tre “Growth”-mål. Men et af Growth-målene er 1 års afkast!
Tænk lige over det: Skal et vækstindeks virkelig baseres på, hvordan en aktie har klaret sig det seneste år? Dette skaber en masse støj i indeksets sammensætning, især når Value-aktier har kortsigtede rebounds.
2️⃣ Fordelingen mellem Value, Growth og Blend
Alle aktier vurderes på deres Value- og Growth-score, hvor en lav score er bedre. Derefter sorteres aktierne baseret på forholdet:
[Growth-rangering] / [Value-rangering]
De 33 % med de laveste værdier (markedsvægtet) placeres i Growth. De 33 % med de højeste værdier placeres i Value. Resten ender i Blend og fordeles mellem de to indeks, medmindre der er krav om rene stilindeks.
Det lyder tilforladeligt, men der er nogle asymmetriske problemer. Aktier med gode scorer på både Value og Growth havner ofte i enten Value eller Growth, afhængigt af små tilfældigheder i rangeringen. Fx kan en aktie med placeringen 2 på Value og 4 på Growth ende i Value – men skifter den placeringerne, havner den i Growth. Aktier med dårlige scorer på begge parametre ryger konsekvent i Blend.
Simulationer viser desuden, at Growth-indekset (pga. sorteringen) favoriseres ved at få lidt flere af de “fælles gode” aktier, hvilket også skaber en asymmetri.
I en tid hvor passive investeringer hyldes, og aktive forvaltere kritiseres, er det måske på tide at stille spørgsmål:
➡️ Er det f.eks. okay, at et vækstindeks (og dermed også Value) bygger på 1 års afkast?
➡️ Bør vi kræve større transparens og stringens fra indeksudbyderne?
Hvad mener I?
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Er du med til at sikre, at markederne forbliver efficiente? Eller spiller faktorer som skat eller din nabos tech-aktier ind på dine beslutninger? Selv professionelle investorer optimerer ikke kun efter afkast og risiko. Deres nyttefunktioner omfatter ofte personlige mål som omdømme, jobsikkerhed og bonusordninger. Det kan føre til adfærd, der afviger fra den langsigtede optimale strategi – for eksempel at favorisere højrisikoaktier for en kortsigtet økonomisk gevinst.
Dette fænomen er en del af forklaringen på, hvorfor lavrisikoaktier historisk har leveret et højere risikojusteret afkast, end teorien tilsiger.
Årsskiftet bringer også særlige markedsdynamikker. Januar er typisk årets mest volatile måned, og den skiller sig ud ved at vende mange tendenser på hovedet. For eksempel virker momentumeffekten ikke i januar – faktisk oplever vi ofte en markant negativ effekt. Dette sker lige efter december, der gennemsnitligt er årets bedste måned for momentum.
Hvorfor? Professionelle investorer ønsker at se godt ud i årsrapporterne og har en tendens til at købe aktier, der har performet godt, op mod årets afslutning. I januar bliver strategierne mere “normale” igen, og mange af de samme aktier bliver solgt. Dette understreges af den såkaldte “Short Term Reversal”-effekt, hvor januar traditionelt er årets bedste måned for kortsigtede kursvendinger.
Hvordan vil markedet opføre sig i januar i år? Det bliver spændende at følge!
Vi ønsker jer alle et succesfuldt og godt investeringsår! ✨
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Hvis en strategi giver merafkast i et stigende marked, vil mange tænke, at det blot er en høj beta-værdi, der har skabt merafkastet. Men det er jo ikke sikkert. Man kan statistisk udregne Alpha og Beta, men det kræver lang historik, og metoden fanger ikke, hvis forvalteren skifter strategi undervejs.
F.eks. har INDEX+ haft et fint 2024 med et merafkast, der er 1,4% højere end benchmark. Men er det Alpha eller blot Beta? Den måde, som INDEX+ er bygget op på, vil med meget stor sandsynlighed resultere i en beta under 1 til hver en tid. Men det er forståeligt, hvis nogen er skeptisk ift., om beta stadigvæk er under 1.
Der findes en meget simpel metode til at vise, om en forvalter over tid har opretholdt sin lave/høje beta.
Del afkastserien op i 2 dele. Én for alle de dage, hvor benchmark er steget og én for alle de dage, hvor benchmark er faldet. Akkumulér efterfølgende MERAFKASTET løbende for hver af de 2 tidsserier.
For at påvise at INDEX+ ikke har ændret karakter i 2024 til en beta over 1, har vi lavet nedenstående figur 📈. Det ses tydeligt, at mønsteret fra de foregående år er fortsat ind i 2024, og der er derfor ingen grund til at være nervøs for, at beta er steget i INDEX+. Afdelingen falder fortsat MINDRE, når markedet falder, og stiger MINDRE, når markedet stiger. Et tydeligt tegn på en beta under 1, og merafkastet i 2024 er altså alpha ✅. I hele 2024 har vores risikostyrringssystem da også beregnet fremadrettet beta til 0,97.
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Er det et PARADOKS at Novo er størst, risikofyldt og diversificerer mest?
I Great Dane råder vi ofte til, at man skal passe på med at allokere for meget til en enkelt aktie. Og i takt med at de store bliver større, er det specielt aktier som Nvidia og Apple, som vi har advaret mod. Men Novo Nordisk har vi også haft på skiven.
Vores egen analyse er derfor lidt interessant. Den viser at Novo, som jo er den klart største aktie i Danmark, faktisk også er den danske aktie, der diversificerer en global portefølje mest. Hvis man f.eks. har investeret i en MSCI World ETF (eller Great Dane INDEX+), så vil en lille ekstra Novo position ved siden af faktisk reducere den samlede risiko en lille smule.
Vores beregning, som vi bruger i INDEX+, bygger på flere komponenter. Bl.a. regner vi på aktiens korrelation til alle de øvrige aktier i MSCI World. Her glimrer Novo ved, som en af de få, at have en gennemsnitlig negativ korrelation til de andre aktier. Det er nu ikke så overraskende, da medicinalaktier ofte er meget diversificerende. Det er lidt mere paradoksalt, når vi regner på aktiens bidrag til en 50% MSCI World portefølje, suppleret med 1% Novo, samt 49% i andre tilfældige aktier. På dette mål er Novo også i top 1% til at sænke risikoen. Så på trods af at Novo allerede udgør 0,5% af MSCI World, så vil yderligere 1% alligevel være attraktivt ud fra et risikosynspunkt. Men det er faktisk ikke enestående i toppen af MSCI World. Flere af de store aktier er medicinalaktier, og flere af dem har næsten lige så god score som Novo.
Der skal lige lyde en ADVARSEL: Ovenstående er en marginalbetragtning, og det betyder derfor ikke, at man skal købe endnu flere Novo-aktier, hvis man allerede har nogen. Holder du f.eks. 30% af din portefølje i Novo, så diversificerer aktien ikke længere, så vil den tværtimod øge din samlede risiko markant.
Figuren nedenfor viser samtlige danske aktier i MSCI World, sorteret efter deres evne til at sænke risikoen i en global portefølje. Rockwool er altså den dårligste aktie og vil formentligt bidrage til lidt højere risiko. I figuren er også vist aktiernes egen risiko i form af standardafvigelse målt relativt til hinanden. Som det ses, er Novo ikke bare den mest diversificerende, den er paradoksalt nok også en af de mere risikofyldte aktier i MSCI World. Igen er det ikke usædvanligt, at en risikofyldt aktie kan sænke risikoen i en portefølje. Bare den har karakteristika, der adskiller den nok fra alle de andre aktier, så er det muligt.
Det er derfor ikke et paradoks at Novo er størst, risikofyldt og diversificerer mest.
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Figuren viser det afkast, som den gennemsnitlige investor i en investeringsforening har fået (5,3% årligt), sammenlignet med ”papir-afkastet” (MSCI World) på 6,7% årligt. Papirafkast, fordi det ikke er et faktisk afkast af en reel portefølje med omkostninger. Efterhånden er der dog mange muligheder for at følge det blå papirafkast tæt, herunder vores egen INDEX+.
Det interessante i figuren er dog at betragte første og anden halvdel af tidsperioden. De første 13 år var papir-afkastet og forvalter-afkastet meget tæt på hinanden. Det er faktisk meget godt gået af forvalterne, for deres afkast er jo tynget af de omkostninger, som de løbende tager for at forvalte porteføljen. Omkostninger som, efter Great Danes mening, stadigvæk er alt for høje.
De sidste 13 år af perioden er imidlertid noget nær katastrofale for forvalterne. Men der er gode forklaringer på den voldsomme udvikling.
1) Flow til passive investeringer fra aktive strategier
2) Aktive strategier som Value, Momentum mm. har haft det svært
3) De store aktier har buldret op
De 3 punkter overfor indgår desuden i en vis dynamik med hinanden, som forstærker effekterne. Ganske spændende!
Vores holdning er dog fortsat, at papirporteføljen (MSCI World) er god, men det er ikke en optimal strategi. Derfor mener vi heller ikke, at det er overraskende, at forvalterne kunne matche papir-afkastet i de første 13 år af perioden. Der vil igen komme en periode, hvor forvalterne vil vise deres evner. Men hvornår, det kommer til at ske, er svært at afgøre.
I mellemtiden kan du holde øje med, om omkostningerne i din portefølje er rimelige!
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Figuren viser de 5 bedste og dårligste aktier (pr. 17/7), vurderet ud fra vores kvant-model som vi bruger til INDEX+. Jo længere ud mod kanten des bedre er aktien målt på faktor-scoren.
Vi bliver ofte spurgt om hvordan vi sammensætter porteføljen i INDEX+. Vi betragter de viste faktorer, som alle skal bidrage til et højere risikojusteret afkast, men vi ser også på 8 andre risiko-faktorer (som ikke skal give merafkast, men holde styr på risikoen). Derudover ser vi på land, sektor og industri.
Med over 1400 aktier i benchmark og 750 aktier i porteføljen, er det et voldsomt stort (interessant) puslespil. Hver dag ændrer situationen sig, når aktiernes kurser flytter sig, og når der kommer flere penge ind i INDEX+.
Dagligt arbejder vi med porteføljen, og sørger for at der ikke bliver for store afvigelser til benchmark. I top 5 aktier, målt på multifaktoren, har vi investeret i Obayashi og WH Group, og samlet set er vi overvægtet med 0,11% i top 5. Tilsvarende er vi undervægtet med 0,20% i de 5 dårligste. Det er jo ikke voldsomme forskelle, men da det er samtlige 1400 aktier som kan tiltes lidt, så er det samlet set nok til, at det er muligt at opfylde vores mål om et årligt afkast som er 0,5% til 1,0% højere end MSCI World.
Vi ønsker således at høste vores merafkast på tværs af samtlige aktier, og det gør det desuden markant nemmere at holde en meget lille risiko til MSCI World. For det er vigtigt at huske, at INDEX+ skal primært følge MSCI World, og dernæst skabe merafkast.
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Indeksfonde og ETF-fonde er en fantastisk opfindelse, som tilfredsstiller langt de fleste investorers behov. MEN indeksinvestering er ikke optimalt.
Som vi i vores føljeton af opslag her på LinkedIn har forklaret og vist, har den passive investeringsforms voldsomme popularitet de seneste 20 år skævvredet både markedet og de vigtige benchmarkindeks, som verdens aktiemarkeder og forvaltere bliver målt mod.
Det har tre akademikere nu sat en tyk streg under i en nyligt offentliggjort artikel.
Det er lidt langhåret matematik, når man kommer lidt ind i artiklen, men man kan også nøjes med at læse de to første par siders opsummering og konklusionen, hvis man vil forstå pointen.
Kort fortalt vil ikke bare ny kapital, som går ind i aktiemarkedet som følge af verdens stigende velstand – men alene omlægningen fra aktive til passive fonde, medføre, at de største og mest overvurderede selskaber stiger endnu mere i værdi – og bliver endnu mere overvurderede. En selvforstærkende effekt, som samtidig forklarer, hvorfor vi har fået fænomener som Magnificient 7 og en hidtil uset koncentration af aktieafkast på meget få selskaber. De 10 største aktier i S&P 500 udgør nu 37,5% af værdien og de 10 største i verdensindekset MSCI World udgør 25,7%.
Spørgsmålet er, om og hvornår denne dekobling af markedsværdier fra fundamentale værdier stopper – eller ligefrem sprænger i luften.
Læs mere på vores hjemmeside og find link til forskernes artikel i kommentarsporet.
Indeksfonde ETF Investering Aktiemarked Markedsanalyse Markedsværdier SP500 AkademiskForskning
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Vi har i forlængelse af vores analyse af, at der bliver færre og færre selskaber i verdensmarkedsindekset MSCI World – og meget lidt value – undersøgt, hvad det betyder for antallet af investeringsmuligheder, når en fonds eller investeringsforenings formue vokser.
Grafikken viser tydeligt, at med større formuer bliver aktiv forvaltning kraftigt udfordret.
En investeringsforening eller fond bør kun investere i aktier med tilstrækkelig likviditet til, at den kan både købe og sælge aktierne uden at påvirke kursudviklingen alt for meget. Vi har set på, hvor mange aktier, der reelt er adgang til, hvis man stiller krav om, at positionerne i en portefølje af 40 aktier ikke må udgøre mere end en dags omsætning i aktien ved formuer fra 100 mio. USD til 1 mia. USD, 10 mia. USD eller endda 100 mia. USD.
Resultatet er mildest talt bekymrende. Når en kapitalforvalters formue vokser, styrtdykker antallet af investeringsmuligheder, og det lover ikke godt for det fremtidige afkast hos de store kapitalforvaltere.
Det fører til, at de store fonde bliver offer for egen succes. Når formuen f.eks. vokser fra 1 mia. USD til 10 mia. USD vil fondens investeringsunivers, hvis et krav om uændret likviditet i den underliggende portefølje skal respekteres, blive reduceret fra 1.467 aktier til et udvalg på kun 118 aktier. Det er ikke mange!
Når fonde leverer høje afkast, strømmer investorerne til, hvilket øger formuen og reducerer investeringsmulighederne. Det kan resultere i, at porteføljemanageren skifter fokus og investerer i aktier, der afviger fra fondens oprindelige strategi. Det kaldes som bekendt ’style drift’.
Alternativt kan porteføljemanageren sprede investeringerne over flere aktier. Men at følge udviklingen i 100 selskaber er betydeligt mere arbejdskrævende end i 25. Det risikerer også at skade det fremtidige afkast.
Hvad er konklusionen: Når du vælger en fond, bør du prioritere en stærk investeringsstrategi, en disciplineret proces og et erfarent team – og undgå fonde med for mange penge under forvaltning.
HVAD MENER DU? Er det en reel udfordring, at en fond kan ”blive offer for egen succes”? Og er det noget, du tænker over, når du investerer?
Investering ValueInvesting Aktier Porteføljeforvaltning Formuepleje AktivForvaltning PassivForvaltning Kapitalforvaltning Investeringstips
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
I april fik vi flere nye indikationer af, at rentenedsættelser ikke skal tages for givet på den korte bane, og det har gjort udtrykket “Higher for longer” aktuel igen.
Det fik også de globale aktiemarkeder til at sætte sig lidt, men samlet set virker aktierne overraskende robuste, og regnskabssæsonen har budt på flotte tal fra bl.a. bankerne og de store teknologigiganter.
Great Dane Europa Value månedsrapport for april 2024
Great Dane INDEX+ månedsrapport for april 2024
Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor flere vækstaktier sniger sig ind blandt de største positioner i MSCI World Value indekset? 🤔
I investeringsteamet hos Great Dane har vi dykket ned i denne tendens og gjort nogle interessante opdagelser. For eksempel er det bemærkelsesværdigt, at Broadcom nu vejer tungest i valueindekset, med en
P/B på 8,2 og en P/E på hele 46x! Forward P/E for både 2025 og 2026 ligger over 20.
VÆKST VS. VALUE INDEKSET
Fra vores analyse af MSCI’s factsheets fra sommeren 2016 til de seneste fra februar 2024, har vi observeret en markant ændring i sammensætningen af vækst- og valueindeksene. Antallet af selskaber i vækstindekset er reduceret, mens valueindekset nu omfatter flere selskaber, men med en lavere samlet markedsværdi.
Dette skift tyder på, at MSCI har været nødt til at flytte en hulens masse selskaber fra vækstindekset og over i valueindekset for at kunne fastholde sin historiske indeksmetodologi.
💡 Men hvad betyder det for valueinvestorer?
Til trods for rentestigninger, som traditionelt favoriserer valueaktier, handler valueindekset i dag til en lavere P/E end i 2016, mens vækstindeksets P/E er steget med over 40%. Dette kunne indikere et stærkt rebound potentiale for value.
Hvad tænker du om denne udvikling? Ser du også potentiale i valueinvesteringer i det nuværende marked? Del gerne dine tanker med os.
Investering Finans ValueInvesting MSCIIndeks Teknologiaktier
I en verden præget af markedsuro og geopolitisk usikkerhed er det en fordel at have aktier i porteføljen, der opfører sig anderledes end resten af markedet. Netop det ser vi i vores seneste opdatering af Minimum Volatility-faktoren i INDEX+.
📊 Når vi hvert kvartal analyserer, hvilke aktier der bedst reducerer risikoen i en global portefølje, er der denne gang én tydelig tendens: Top 5 består udelukkende af europæiske forsvarsaktier. Det er en markant ændring fra tidligere – drevet af stærke kursbevægelser, som i høj grad er blevet afkoblet fra det bredere marked. Faktisk er deres gennemsnitlige korrelation til andre aktier svagt negativ.
Det gør dem til nogle af de mest diversificerende aktier i universet – og det behøver ikke være aktier med lav absolut risiko. Saab er den aktie, der bidrager mest til at sænke porteføljerisikoen. I den modsatte ende finder vi Carvana, som øger risikoen mest.
✅ Ved at bruge historisk risiko aktivt og konstruere porteføljer baseret på minimum volatility, så viser empiri, at man i praksis kan opnå en risikoreduktion på 20-30% – uden nødvendigvis at gå på kompromis med afkastet. Det er netop den effekt, vi udnytter i INDEX+. Historisk har det bidraget til lidt lavere risiko for INDEX+ end for MSCI World, trods en aktiv strategi.
Figuren nedenfor viser de 1.400 aktier i MSCI World og deres bidrag til porteføljerisiko – et tydeligt mønster tegner sig: Høj risiko betyder ofte højere porteføljerisiko. Men der er masser af interessante aktier med lav eller negativ korrelation, som gør aktien til en stærk risikodæmper.
Dette opslag er udelukkende til informationsformål og skal ikke betragtes som en anbefaling om køb eller salg af værdipapirer.
investering aktier Klik her for at gå til LinkedIn opslag
Flyvende start på 2025 for Great Dane Invest! 📈
Februar har budt på stærke afkast for både Great Dane INDEX+ og Great Dane Global Value, hvor sidstnævnte leverede 2,74% mod benchmark på -0,81%, en imponerende outperformance på 3,55%!
Valueaktierne ser ud til at genvinde momentum efter flere års AI-hype, og vi har endelig set et marked, der begynder at belønne selskaber med solid indtjening til en fornuftig pris. Samtidig har vi set stærke regnskaber fra nøgleselskaber, mens vi har benyttet os af den store markedsuro til at tilføje en ny aktie til porteføljen.
Læs vores månedsrapporter her 👉 https://lnkd.in/dnKeUWzZ
Vi beskrev tilbage i 2022, hvordan S&P og MSCI havde flyttet halvdelen af de største og mest succesrige teknologivirksomheder ud af GICS sektoren Information Technology. Det var bl.a. Amazon (til Consumer Discretionary) og Facebook samt Google (til Communication Services). På den måde fik de spredt markedsværdien, så IT-aktierne ikke endte med at udgøre halvdelen af de brede indeks. Samtidig ødelagde de imidlertid også Communication Services og Consumer Discretionary indeksene, hvor 40-60% af sektorernes værdi nu udgøres af kun 2 aktier.
I 2024 kommenterede vi flere gange i ærgrelse, hvordan den markedsværdivægtede indeksmetodologi hos MSCI er blevet offer for de store amerikanske teknologiaktiers himmelflugt, så faktorindeksene bliver ødelagt. Det blev bedst symboliseret ved, at ’super vækstaktien’ Broadcom pludselig dukkede op som største position i MSCI World Value.
S&P er nu fortsat ned af samme sti. De har hen over julen rebalanceret deres S&P 500 faktorindeks og bestemt sig for, at Apple, Microsoft og Amazon ikke længere kun skal være i vækstindekset. De skal indgå – endda med en endnu højere vægt – i valueindekset.
Apple handler til en P/E på 33,9 bagud og 30,8 forward, Microsoft på 35,0 og 32,6 samt Amazon – hold nu fast – til 47,2 og 42,9. Det har tydeligvis ikke meget med value at gøre.
Hvorfor flytter indeksudbyderne sådan rundt på aktierne? Vi tænker, det er fordi, de to indeks – vækst og value – skal repræsentere samme markedsværdi både hos S&P og MSCI. Så i bestræbelserne på at følge deres egen indeksmetodologi prioriterer S&P og MSCI tilsyneladende markedsværdivægtningen højere end, at faktorindeksene repræsenterer den type aktier, som der står på varedeklarationen. Det har efterhånden fuldstændig ødelagt valueindeksenes brugbarhed og relevans.
Det er dog ikke den forklaring, der gives fra S&P: “These companies migrated due to a decline in their Growth Score”. Ja, helt sikkert. I vores finanssystem siger det gennemsnitlige analytikerestimat, at eksempelvis Microsoft skal vokse med 14% årligt de næste tre år. Men S&P bruger måske nogle helt andre analytikerestimater end resten af branchen.
God weekend!
Great Dane Invest teamet 
Operationen lykkedes – men patienten døde!
Sådan er der formentligt mange aktive forvaltere, der tænker i øjeblikket. Deres relative afkast bløder voldsomt igen i år. Eksempelvis er fondene i Morningstar-kategorien ”Aktier – Globale Large Cap Blend” gennemsnitligt hele 6% efter MSCI World, alene i 2024. 6%!
Men konklusionen på de seneste års dårlige afkast er IKKE, at det skyldes, at deres aktive strategier grundlæggende ikke virker.
Det viser godt 3 års afkast for den mørkeblå serie i den øverste figur 📊.
Men ser man blot på de aktive forvalteres afkast, så er det klart, at forvalterne som gruppe har haft det voldsomt svært i flere år. Hovedparten af deres strategier undervægter de store aktier markant. Og det er de faktisk nødt til, hvis de vil opretholde en nogenlunde aggressiv aktiv tilgang. Har man derimod en mild strategi, hvor man fx kun vil undervægte en aktie med 0,1% eller overvægte tilsvarende, har man faktisk haft supergode muligheder for at slå markedet. Indeksnære produkter (enhanced), som fx INDEX+ og mere sofistikerede Long/Short strategier viser som gruppe ret fine afkast i øjeblikket.
Forskellen på de 2 grupper af forvalteres merafkast opstår altså i deres undervægte. De indeksnære (og long/short strategierne) kan tage undervægte i næsten alle aktierne, hvorimod de meget aktive er tvunget til at tage undervægt i de store aktier. INDEX+ kan fx undervægte NVIDIA med 0,10%, mens en mere aktiv strategi bliver nødt til at undervægte NVIDIA med 4-5%.
De meget aggressive forvaltere bliver derfor straffet af udviklingen i den markedsværdivægtede røde serie i søjlediagrammet. Forvalternes mulighed for at skabe merafkast opsummeres i illustrationen i den nederste graf 📈
Betyder det at fonde med mindre relativ risiko, har mere stabilt merafkast?
Note: Multifaktoren, som vi bruger i INDEX+, er en kombination af de 5 faktorer: Value, momentum, minimum volatility, size og ESG. Men mange andre strategier har også virket, eksempelvis kvalitet.
investering aktier 
Øh hvad, umuligt tænker du nok.
Men pga. koncentrationen i MSCI World er dette indeks nu defineret med ”risiko over middel” hos Morningstar. Man kan sige mange positive ting om investering i MSCI World. Nemt, stor spredning, konformt, lave omkostninger, lav turnover. Men der én vigtig ting, mange glemmer. MSCI World er IKKE optimalt. Det er der flere årsager til, men en af dem er risiko. Og nu er det endelig blevet synligt for enhver.
Som vi omtaler i vores notat ”Indeks giver dig høj risiko og store aktier”, er MSCI World lige præcis én mulig kombination af de 1400 aktier der indgår i indekset. Vægten for Apple er altså givet og fastlåst. Det er oplagt, at der findes millioner af andre kombinationer af de 1400 aktier, hvoraf mange af dem naturligvis er bedre ud fra et afkast/risiko synspunkt. Historisk risiko er nemlig brugbart fremadrettet. Det er jo derfor, man bruger risikomodeller i alle de større finanshuse.
At MSCI World skulle komme helt derud, hvor porteføljens risiko bliver synligt højere end aktive forvalteres risiko (sådan må det jo være), er ret vildt.
I INDEX+ afviger vi en lille smule fra MSCI World på flere områder. Men én strategi går ud på at overvægte aktier, der bidrager med en lavere risiko. Det har indtil videre resulteret i ca. 3% lavere risiko. Ikke meget, men trods alt mærkbart. I næste uge bliver INDEX+ ratet for første gang, og det bliver spændende, om de 3% er nok til, at INDEX+ holder en middel risiko.
investering aktier 
Vi bliver løbende spurgt om vores holdninger til valget i USA, og om hvordan det påvirker porteføljerne.
For at forklare dynamikken, tillader vi os at drage samme parallel, som en af vores store udenlandske konkurrenter. Deres forklaring er nemlig rigtig god.
Betragt aktiemarkedet som et stort symfoniorkester.
Som markedsdeltager er vi selv en del af orkestret, ligesom hændelser som f.eks. valget i USA også spiller med. Hvis vi begynder at ændre vores musik, fordi vi TROR, at et valg i USA får hele orkestret til at spille en anden musik, så ender vi i noget gætværk, som sjældent lyder godt. Musikerne i ”Valg” prøver hver især at følge deres nodehæfte, og det kan være svært at høre helt præcist, hvad det er. Det eneste, vi ved, er, at et af instrumenterne i ”Valg” vil ophøre med at spille om kort tid.
Dette gælder for de fleste ting på aktiemarkedet. Bare fordi en mindre del af orkestret måske vil komme til at spille anderledes, er det ikke sikkert, at resten af orkestret vil ændre sig ret meget, eller at det overhovedet kan høres. Derfor skal vi fokusere på det, vi er gode til – f.eks. at vælge valueaktier. Og ikke give os til at gætte på konsekvenserne af valget i USA.
NÅR så valget er overstået, tager vi (og resten af orkestret) naturligvis bestik af situationen og konsekvenserne for de individuelle aktier. Hvordan lyder musikken, er det et nyt nummer, påvirker det de andre, skal vi ændre lidt toneart for bedre at passe ind osv.
BUDSKAB: Fokusér på din egen musik og nodehæfte. Det er nu engang det, der vil lyde bedst. Begynder hele orkestret at spille en anden melodi, skal man naturligvis tilpasse sig den.
Diversifikation (spredning) er måske det vigtigste, vi alle SKAL gøre, når vi investerer. Ikke meget er gratis på de finansielle markeder, men diversifikation er rent faktisk GRATIS risikojusteret merafkast (jep, du læste rigtigt!).
Effekten af diversifikation kan være ikke bare markant, men også ekstremt smuk!
Se hvad der sker i år med de 2 faktorer, Momentum og Minimum Volatility. Figuren viser, hvordan faktorerne har klaret sig i år mod MSCI World. Dvs. at Momentum hele året har været foran World, mens Min Vol har haft det svært. Det interessante er det smukke mønster, som de 2 faktorer skaber sammen. Korrelationen i deres daglige merafkast er på -0,91. Det er ekstremt! Det betyder, at når den ene skaber merafkast så gør den anden, med meget stor sandsynlighed, det modsatte.
Diversifikationen kan nemt ses ved, at risikomålene for en kombineret portefølje er markant lavere end for gennemsnittet af de 2 faktorer.
Skeptikeren vil kigge på figuren og sige, at de 2 faktorer nok bare netter hinanden ud. Forstået på den måde, at de aktier, som du ikke køber med den ene faktor, dem køber du med den anden, og dermed får du noget, der ligner MSCI World. Men det er kun delvist rigtigt. Hver af de 2 faktorer investerer i ca. 25% af de aktier der indgår i MSCI World, så der er mange aktier der ikke er dækket af de 2 faktorer. Og bemærk det vigtige, at man har fået et betydeligt HØJERE afkast end MSCI World ved at kombinere de 2 strategier. Det højere afkast er ikke tilfældigt. I Great Dane er det vores holdning at MSCI World er godt, men det er ikke optimalt. Og kan man finde strategier som arbejder godt sammen, som de 2 viste, så kan du få et højere risikojusteret afkast end MSCI World.
Diversifikation er vigtig, og nedenstående eksempel kan vist ikke blive smukkere.
WOW! 
I juni buldrer de store aktier videre op. Verdens 10 største aktier udgør nu 25,6% af MSCI World. De er indtil videre steget gennemsnitligt 10,5% i juni, (jævnt fordelt!). Alle øvrige aktier er faldet 0,3% i gennemsnit i juni.
Det kan IKKE fortsætte for altid!
Og der dukker da også flere og flere artikler op omkring dette emne. Se fx Reuters ”A warning from history about large-cap stock booms” https://lnkd.in/dtJr8bkd, som illustrativt viser, at historisk er disse Large Cap bobler punkteret. Og vi er i øjeblikket ved at danne en ny top, eller boble om man vil.
Det betyder ikke, at Large Cap ikke kan fortsætte med at merperforme i en periode endnu. Men hvis du er en af dem, der overvægter de store aktier, så spørg dig selv om, hvor meget du tror, de kan stige herfra. Eller sagt anderledes, hvor meget tror du, at de 10 største aktier kan komme til at udgøre af MSCI World? 50%?
I Great Dane mener vi, at der er et loft over, hvor meget disse aktier kan outperforme herfra. Det betyder ikke, at vi ser ind i store fald på aktiemarkedet, men snarere ind i en årrække hvor der sker en tilpasning af fejlprisningen. Som de fleste andre markedsdeltagere mener vi, at aktiemarkedet er effektivt på den lange bane, men på den korte bane kan en aktie godt blive priset skævt i forhold til den reelle værdi af aktien (som ingen kender). De aktier, der i dag er priset for højt, udgør også en for høj vægt i benchmark i forhold til, hvad der er optimalt! Og når aktien efterfølgende gradvist bliver priset rigtigt, så koster det at have haft en for høj vægt. Derfor er et benchmark som MSCI World godt, men det er IKKE optimalt. En måde at investere lidt mere optimalt er ved at inddrage en ligevægtet strategi i sin portefølje.
Ligevægtet har naturligvis ikke gjort det godt i mange år, i takt med at de store aktier har domineret. Der er ikke mange sikre ting på aktiemarkedet, men det mest sikre er måske, at ligevægtet også fremadrettet vil slå markedsværdivægtet. For ligevægtet (undervægt af de store aktier), har været bedre i op til 100 år. Det skrev vi i øvrigt et notat om i vinters, som man kan finde genvej til i kommentarfeltet.
Indeksfonde ETF Investering Aktiemarked Klik her for at gå til LinkedIn opslag
I maj var der fortsat fuld drøn på de største aktier. I er nok efterhånden bekendte med, at vi på tværs af alle afdelinger er kraftigt undervægtede i netop de største aktier, men til trods for det, formåede vi i alle tre afdelinger at slå de respektive benchmarks.
Dette og meget mere kan du læse om i vores månedsrapporter for maj.
Great Dane INDEX+ månedsrapport maj 2024 (PDF)
Der bliver ikke talt så meget om det, men denne aktiestrategi er faktisk steget med over 25% i år! Imens har MSCI World kun haft en stigning på 12%. Til sammenligning har nogle af de andre strategier, vi følger, kun haft en stigning på 7%. Det er en kæmpe forskel på blot 5 måneder.
Momentumstrategi, som er en delmængde af MSCI World, viser imponerende resultater. De aktier, der klarede sig godt i slutningen af 2023, har fortsat deres positive udvikling ind i 2024. Men den seneste stigning i momentum kan også skyldes nye aktier, for det er en aggressiv og hurtig strategi.
Der ligger en udfordring i at opretholde en god momentum-eksponering i sin portefølje, da den naturligt fader ud over et år. Det kan være derfor, din forvalter har undgået momentumaktier, da Morningstars data viser, at forvaltere gennemsnitligt set har haft færre momentumaktier end benchmark. Men det er en type aktier, man ikke bør overse, for historisk set har de været utroligt attraktive. Selvom det har været svært at slå MSCI World de sidste 10 år, har momentumstrategien faktisk leveret et årligt afkast, der er 2,5% højere.
Det fantastiske ved strategien er, at den hjælper med at eksponere sig mod aktier, man normalt ikke ville overveje. Hvis ens oprindelige strategi ikke performer i en periode, kan momentumstrategien træde til. Det giver naturligvis ikke garanteret afkast, men den diversificerer porteføljen, hvilket kan bidrage til et højere risikojusteret afkast. Lige nu er momentumstrategien meget lavt korreleret med vores andre strategier, som grafen viser. I Great Dane INDEX+ er vi 1% foran MSCI World i 2024 – det havde ikke været muligt uden en momentumstrategi!
Man kan selvfølgelig eksponere sig mod momentum ved at købe en ren Momentum ETF. Det kan diskuteres om MSCI’s tilgang er den rigtige, eller om der findes bedre alternativer. I Great Dane INDEX+ beregner vi aktiernes momentum på en anden måde end MSCI, og vores metode, som vi har praktiseret i over 20 år, har vist sig at være yderst effektiv.
Lad os holde momentum kørende!
investering hashtagmomentum hashtagGreatDaneInvest hashtagaktiemarkedet hashtagafkast hashtagMSCIWorld hashtagstrategi diversificering 
Vi har kigget lidt nærmere på vores bekymring om, at de mange års kraftige medvind til large cap teknologiaktier er ved at skævvride de aktieindeks, som flertallet af verdens globale aktieinvestorer benytter til benchmarking, dvs. sammenligningsgrundlag, nemlig MSCI.
I sidste uge gjorde vi opmærksom på, at MSCI er nødt til både at reducere antallet af selskaber i verdensindekset kraftigt og samtidig at flytte vækstaktier over i valueindekset for at få ”tallene til at stemme”.
MSCI styrer nemlig indeksene efter en målsætning om, at MSCI World indekset skal repræsentere cirka 85% af verdens aktieværdi, og at MSCI World Value (værdiaktierne) og MSCI World Growth (vækstaktierne) desuden skal repræsentere en nogenlunde lige stor andel af markedet.
Men det er ikke kun ‘flytningen’ af selskaber, som påvirker indeksene. Man kan også tydeligt se indeksenes ‘hamskifte’, når man undersøger karakteristika for de to grupper af selskaber, som siden 2016 er indlemmet i indekset relativt til de selskaber, som i samme periode er udgået af indekset.
I tabellen kan man se, at de 378 nye medlemmer af MSCI World er dobbelt så dyre, når der måles på Price / Earnings og tre gange så dyre, når der måles på kurs/indre værdi, som de 339, der er udgået af indekset.
💡 Den første konklusion er, at vil man investere i valueaktier, kan man med fordel kigge uden for de knap 1.500 selskaber i MSCI World indekset.
💡 Den anden konklusion er, at small cap er blevet mere attraktivt. De billige aktier, som er udgået af MSCI World, indgår nemlig nu i MSCI’s small cap indeks.
Investering Finans ValueInvesting MSCIIndeks Smallcap Klik her for at gå til LinkedIn opslag
🔍 Vi har gravet lidt i nøgletallene og det ser ud til, at value og small cap aktier fortjener lidt mere kærlighed. Et kig på P/B (price-to-book værdi) for forskellige faktorer viser, at prisforskellen på value og small cap relativt til vækst og large cap er høj i øjeblikket, og det gør de to faktorer ekstraordinært attraktive.
📊 For de uindviede: P/B er en fin indikator, der sammenligner en virksomheds markedsværdi med dens bogførte værdi. En lav P/B kan antyde, at en aktie er undervurderet. Det er lidt som at finde designer tøj på udsalg – kvalitet til en lavere pris!
🌍 Med over 20 års erfaring med value aktier mener vi, at en value-strategi kan maksimere afkast over tid. Overvejer du at tilføje value til din portefølje, så tag et kig på vores Europa Value og Globale Aktier fonde på https://lnkd.in/gikWVn9m
Value- og indeksinvestering
Disse faglige vinkler og temaer sætter vi naturligvis også i spil i vores daglige arbejde med vores investeringsfonde. I Great Dane Invest fokuserer vi på to strategier – valueinvestering og indeksinvestering. Lær mere om vores fonde Global Value Udb., Global Value Akk. samt INDEX+.
Hvis du vil fordybe dig yderligere i vores investeringsprocesser kan du læse om processen bag valueinvestering og Enhanced Indeks processen, der ligger bag INDEX+.