Ring: 61 40 41 41        Skriv: info@greatdanefund.com          

Fonde

Great Dane INDEX+

Bredt diversificeret med ca. 800 aktier – tæt på markedet, men med intelligente overvægte i mindre og undervurderede selskaber.

Sammenligning af vores fonde

Afdeling
Løbende omkostninger*
Performance fee
Benchmark
0,05%
35% af merafkastet
MSCI World inkl. nettoudbytter i DKK
0,77%
20% af merafkastet
MSCI World inkl. nettoudbytter i DKK
0,81%
20% af merafkastet
MSCI World inkl. nettoudbytter i DKK

Note: De løbende omkostninger er opgjort i procent af afdelingens formue og ændrer sig dermed løbende. Den viste procentsats er hentet i årsregnskabet for 2023. For 2025 forventer vi på grundlag af formueniveauerne ved udgangen af 2024 omkostningsprocenter på 0,75-0,85% i de to Global Value afdelinger.

Investeringsfonde er fundamentet for mange danskeres opsparing. De tilbyder en enkel måde at opnå bred risikospredning og professionel forvaltning, uanset om man investerer et lille eller et stort beløb. I sin essens er en investeringsfond en pulje af penge, som mange investorer har skudt ind, og som forvaltes af eksperter. Denne pulje bruges til at købe en bred vifte af aktiver – typisk aktier eller obligationer. Formålet er at give investorerne adgang til markeder, som ellers kunne være svære eller dyre at navigere i på egen hånd.

Men bag den simple idé gemmer sig et komplekst landskab af strategier, omkostninger og regulering. For at træffe informerede beslutninger er det nødvendigt at forstå, hvordan disse fonde fungerer, og hvad de forskellige betegnelser som aktiv, passiv, løbende- og årlige omkostninger, og performance fee reelt betyder for det langsigtede afkast.

  • Investeringsfonde samler midler fra mange investorer for at opnå stordriftsfordele og bred risikospredning.
  • Fonde er enten aktivt eller passivt forvaltede, hvilket har stor betydning for både omkostninger og afkastpotentiale.
  • Løbende omkostninger og årlige omkostninger er kritiske nøgletal, fordi selv små forskelle i omkostninger kan få stor betydning for dit nettoafkast over tid.
  • Performance fee-modeller, som Great Dane Invest anvender, sikrer, at forvalterens incitamenter er på linje med investorernes.
  • Danske investeringsforeninger tilbyder skattemæssige fordele og forenkling i forhold til mange udenlandske ETF’er.

Indhold på denne side

Hvad er en investeringsfond, og hvordan fungerer den?

En investeringsfond er en juridisk enhed, der udsteder andele til investorer. Når du køber et investeringsbevis, køber du en lille del af afdelingens samlede portefølje. Dette betyder, at du med ét køb får eksponering mod potentielt hundredvis af forskellige aktier eller obligationer.

Det primære formål med denne konstruktion er diversificering (risikospredning). Hvis en enkelt aktie falder kraftigt i værdi, påvirker det kun en lille del af investeringsforeningens samlede formue. Dette reducerer den usystematiske risiko, der er forbundet med at investere i få, individuelle selskaber.

Investeringsfonde er underlagt streng regulering, særligt i Danmark og EU, for at beskytte investorerne. Dette sikrer transparens omkring de aktiver, investeringsforeningen ejer, og de omkostninger, der er forbundet med forvaltningen.

Forskellen på aktie- og obligationsfonde

Aktiefonde investerer primært i aktier, hvilket historisk set har givet det højeste potentielle afkast, men også den højeste volatilitet (risiko). Obligationsfonde investerer i statsobligationer eller virksomhedsobligationer. De giver typisk et lavere, men mere stabilt afkast og bruges ofte til at dæmpe den samlede porteføljerisiko.

Great Dane Invest fokuserer udelukkende på globale aktier, da det er her, vi har vores kerneekspertise. Dette nichefokus giver mulighed for dybdegående analyse og dedikation til de valgte strategier.

Aktiv vs. passiv forvaltning: To veje til markedet

Når man taler om investeringsforeninger, er den største skillelinje ofte mellem aktiv og passiv forvaltning. Valget mellem de to påvirker direkte omkostningsniveauet og ambitionen for afkast.

Passive investeringsfonde (indeksfonde)

Passive fonde, ofte kaldet indeksfonde, har som mål at følge et specifikt markedsindeks så tæt som muligt. Det kan være et bredt indeks som MSCI World eller et mere specifikt indeks, der dækker et bestemt land eller en sektor.

Forvalteren forsøger ikke at slå markedet, men blot at matche det. Dette kræver færre ressourcer til analyse og handel, hvilket gør passive investeringsforeninger ekstremt omkostningseffektive. For investorer betyder det, at man får markedsafkastet minus meget lave administrationsomkostninger.

Aktive investeringsfonde

Aktive investeringsforeninger har derimod et team af porteføljeforvaltere og analytikere, hvis mål er at skabe et afkast, der er højere end et bestemt benchmark (meraflast). Dette gøres ved at udvælge de aktiver, de mener vil klare sig bedre end markedet.

Denne strategi kan potentielt give et højere afkast, men den medfører også højere omkostninger, da den kræver omfattende research og hyppigere handel. Historiske data viser, at det er vanskeligt for aktive forvaltere konsekvent at slå deres benchmark efter omkostninger over lange perioder

(Kilde: S&P Dow Jones Indices SPIVA Reports)

Enhanced Index (INDEX+)

En tredje tilgang, som Great Dane Invest tilbyder, er enhanced index-strategien i afdelingen INDEX+. Denne strategi kombinerer det bedste fra passiv og aktiv forvaltning. Afdelingen følger et bredt indeks som MSCI World, men optimerer porteføljen ved hjælp af veldokumenterede faktorer (som value, small cap og momentum) for at skabe et lille, men potentielt stabilt merafkast – alt sammen til en meget lav basisomkostning.

Omkostninger: Hvad betaler du reelt?

Omkostninger er en af de mest undervurderede og mest sikre faktorer bag dit langsigtede nettoafkast. Forskellen mellem fx 0,20% og 0,70% i omkostninger lyder lille, men over 20–30 år kan den spise en mærkbar del af det samlede afkast. Det skyldes, at omkostninger fungerer som en løbende modvind, der rammer hvert eneste år.

I dag bruger man typisk især to begreber, når man taler investeringsfonde: løbende omkostninger og årlige omkostninger. ÅOP bruges typisk i andre sammenhænge, især lån.

Løbende omkostninger

Løbende omkostninger er det mest brugte nøgletal, når du skal vurdere, hvor dyr en investeringsforening er i drift. Det dækker fondens tilbagevendende driftsomkostninger som fx administration, depotsamarbejde, revision m.m. og opgøres som en årlig procent. Beløbet fratrækkes løbende i investeringsforeningens værdi (NAV), så du ser det ikke som en særskilt regning. Det afspejles i afkastet.

Årlige omkostninger

Årlige omkostninger bruges som en mere samlet måde at beskrive, hvad investeringsforeningen koster på årsbasis for investoren. I praksis vil den ofte ligge tæt på de løbende omkostninger, men kan være formidlet mere investor-venligt som en samlet årlig omkostningsprocent eller med et krone-eksempel, afhængigt af materiale og kontekst.

ÅOP: Hvad bruger man det til?

ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) forbindes i dag mest med lån og kreditter, hvor ÅOP bruges til at vise den samlede kreditomkostning pr. år, så forbrugere kan sammenligne lån på tværs. Her indgår typisk rente, gebyrer og stiftelsesomkostninger i ét samlet tal. For investeringsforeninger er det typisk løbende omkostninger eller årlige omkostninger, der er mest relevante at sammenligne.

Begreb
Bruges typisk til
Hvad dækker det?
God til at sammenligne...
Løbende omkostninger
Investeringsfonde og investeringsforeninger
Tilbagevendende driftsomkostninger indregnet i fondens værdi
Fonde mod fonde, hvad koster fonden at have
Årlige omkostninger
Investeringsfonde i investor-kommunikation
Samlet årlig omkostningsbeskrivelse for investor, ofte tæt på løbende omkostninger
Den årlige pris ved at være investeret
ÅOP
Lån og kreditter
Samlet årlig kreditomkostning inkl. renter og gebyrer
Lån mod lån, hvad koster lånet reelt

Hos Great Dane Invest er målsætningen at være blandt de absolut billigste. Eksempelvis har Great Dane INDEX+  løbende omkostninger helt ned til 0,05%, hvilket er markant lavere end mange traditionelle indeksfonde.

Performance Fee og High Water Mark

Nogle investeringsforeninger, især aktivt forvaltede foreninger, opkræver et præstationsgebyr (performance fee). Dette gebyr er en procentdel af det merafkast, afdelingen skaber i forhold til sit benchmark.

En fair performance fee-model, som den vi anvender, inkluderer et high water mark. Dette princip betyder, at forvalteren kun modtager et præstationsgebyr, hvis fondens værdi overstiger dens hidtidige højeste værdi. Hvis fonden har underperformet i et år, skal dette tab først indhentes, før der igen betales performance fee. Dette sikrer, at forvalterens interesser er 100% på linje med investorernes: din succes er vores belønning.

Value-investering: En tidstestet strategi

Value-investering er en aktiv strategi, der fokuserer på at finde selskaber, hvis aktier handles til en pris, der er lavere end selskabets indre værdi. Investorer, der vælger denne tilgang, søger at købe “gode selskaber til en god pris”.

Global Value-strategien

Global value-strategien indebærer en stringent udvælgelse af 30-50 økonomisk undervurderede kvalitetsselskaber globalt. Denne tilgang kræver dybdegående analyse og tålmodighed, da det kan tage tid, før markedet anerkender den reelle værdi.

Great Dane Invests Global Value afdelinger er dedikeret til denne filosofi. Vi undgår “style drift”, hvor fonde i gode tider bevæger sig væk fra deres kernefilosofi mod vækstaktier. Investorer får dermed en stilkonsistent portefølje, der sikrer, at de høster den tiltænkte value-præmie over tid.

Transparens og investorfællesskab

En central forskel mellem investeringsforeninger er graden af transparens. Traditionelle finanshuse kan ofte være uigennemsigtige omkring deres omkostninger og investeringsbeslutninger.

Investorvenlig struktur

Great Dane Invest er skabt “af investorer, for investorer”. Dette betyder, at der er fuld gennemsigtighed omkring, hvad fondene ejer, og hvad investorerne betaler. Alle investorer, uanset investeringsbeløb, får samme vilkår og samme lave priser. Dette demokratiske element sikrer, at både private investorer og store Family Offices får adgang til institutionelle priser.

Danske fonde vs. udenlandske ETF'er

Mange investorer overvejer udenlandske ETF’er (Exchange Traded Funds) på grund af deres lave omkostninger. Selvom ETF’er kan være billige, er det vigtigt at være opmærksom på de samlede omkostninger og den skattemæssige behandling. Danske investeringsforeninger, især de udbyttebetalende, kan tilbyde en forenklet skattemæssig håndtering for danske investorer, og de er nemme at handle på danske handelsplatforme. Desuden er der ingen skjulte depotomkostninger for at have udenlandske værdipapirer liggende, som nogle banker opkræver.

Valg af investeringsfonde: Faktorer der påvirker beslutningen

Valget af investeringsfonde afhænger af mange faktorer, herunder den ønskede eksponering, risikovillighed og den tidshorisont, der er relevant for den enkelte investor.

Strategi og diversificering

Det er vigtigt at overveje, hvilken strategi investeringsforeningen følger. Nogle investorer vælger at kombinere forskellige strategier for at opnå en bredere eksponering. For eksempel kan en portefølje indeholde en bred, omkostningseffektiv indeksfond (som INDEX+) kombineret med en aktivt forvaltet fond (som Global Value), der sigter mod at levere merafkast gennem en specifik stilart.

Risikoprofil og volatilitet

Alle investeringsfonde indebærer risiko. Aktiefonde er mere volatile end obligationsfonde. Nogle investorer foretrækker fonde med lav volatilitet, mens andre er komfortable med større udsving i håb om et højere langsigtede afkast.

Før man træffer investeringsbeslutninger, er det altid klogt at tale med en rådgiver.

FAQ

Hvad er forskellen på en investeringsforening og en ETF?

En investeringsforening og en ETF (Exchange Traded Fund) minder på mange måder om hinanden: Begge samler mange investeringer i én portefølje, så du får bred spredning og professionel forvaltning. Forskellen ligger især i, hvordan de handles, beskattes og hvilke omkostninger, der følger med.

  • Handel: Hos Great Dane Invest kan vores afdelinger handles løbende i løbet af dagen via din bank. Du handler altid til den aktuelle indre værdi (NAV), så du kender den reelle pris. En ETF handles derimod som en aktie på børsen, hvor prisen påvirkes af udbud og efterspørgsel – og ofte på udenlandske børser.

  • Skat og struktur: Danske investeringsforeninger er underlagt dansk lovgivning, hvilket giver en enklere og mere gennemsigtig skattehåndtering. ETF’er er typisk udenlandske og kan kræve mere administration og manuel indrapportering.

  • Omkostninger: Selvom ETF’er på papiret kan virke billige i årlige omkostninger (ÅOP), skal man huske, at det ofte koster ekstra at handle og opbevare udenlandske værdipapirer. For mange danske investorer betyder det, at den samlede pris i praksis ikke er lavere end en dansk investeringsforening.

  • Fordel for dig: Med en dansk investeringsforening som Great Dane Invest får du en professionelt forvaltet portefølje, klare handelsvilkår og en skattemæssig løsning, der passer til danske forhold – uden de skjulte ekstraomkostninger, som mange overser ved ETF’er.

Kort sagt: ETF’er giver bred eksponering, men kan være dyrere, end de ser ud til. Danske investeringsforeninger kombinerer ofte samme globale spredning med større enkelhed, gennemsigtighed og tryghed.

Hvad betyder ÅOP, og hvorfor er det vigtigt?

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og bruges i dag primært til lån og kreditter. Her viser ÅOP den samlede årlige pris på lånet, så man kan sammenligne lån på tværs, fordi både renter og gebyrer indgår i ét tal.

Når du vurderer en investeringsfond, er det typisk mere relevant at kigge på løbende omkostninger eller årlige omkostninger, fordi de beskriver fondens omkostningsniveau og dermed den løbende “modvind” i afkastet. Over mange år kan selv små forskelle i omkostninger få stor betydning for dit samlede nettoafkast.

Hvad er et benchmark?

Et benchmark er et referenceindeks, som en investeringsforening måler sin præstation op imod. For en global aktiefond er benchmark ofte et bredt globalt aktieindeks som MSCI World. For aktive fonde er målet at slå benchmark, mens passive fonde har som mål at matche det.

Hvad er 'style drift' i aktiv forvaltning?

Style drift sker, når en aktivt forvaltet fond gradvist bevæger sig væk fra sin erklærede investeringsstil. For eksempel kan en value-fond begynde at investere i vækstaktier. Dette kan ske, når forvaltere forsøger at jage afkast i perioder, hvor deres primære stilart underperformer. Great Dane Invest lægger vægt på stilkonsistens i vores Global Value afdelinger.

Hvad betyder 'akkumulerende' og 'udbyttebetalende' fonde?

Disse termer beskriver, hvordan fonden håndterer overskud. En udbyttebetalende fond udbetaler overskuddet (udbyttet) til investorerne. En akkumulerende afdeling geninvesterer automatisk overskuddet i fonden. Valget mellem de to kan påvirke den skattemæssige behandling, men det er altid bedst at søge individuel rådgivning.

Hvad er et High Water Mark?

Et high water mark er et princip i performance fee-modeller, der sikrer, at forvalteren kun modtager et præstationsgebyr, når investeringsforeningens værdi overstiger den hidtil højeste værdi. Dette forhindrer investorer i at betale performance fee for at genvinde tab, de allerede har lidt.

Relaterede emner / Læs også

Global Value

Få et dybere indblik i vores udbyttebetalende Global Value fond, der tilbyder en stilkonsistent eksponering mod globale value-aktier.

INDEX+

Opdag INDEX+, vores enhanced indeksfond, der kombinerer lave omkostninger med en multifaktor-strategi for at skabe potentiale for merafkast.

Global Value akk.

Læs mere om vores akkumulerende Global Value fond, der fokuserer på at finde undervurderede kvalitetsselskaber gennem en stringent value-strategi.