Ring: 61 40 41 41        Skriv: info@greatdanefund.com          

Omkostninger og bankrådgiving er igen på dagsordenen

I den seneste tid har der været en del fokus i medierne på investeringsomkostninger og bankernes rådgivning om investeringsløsninger.

Det forstår vi godt. For omkostninger er måske ikke det mest spændende at tale om. Afkastet er det, man drømmer om som investor. Men omkostningerne er det, man betaler – uanset hvordan markedet udvikler sig.

Forbrugerrådet Tænk skriver meget direkte, at ÅOP betales uanset, hvordan investeringen går, og at selv små omkostningsforskelle kan koste mange penge over tid, fordi de æder af den gevinst, der ellers kunne være blevet investeret videre. Forbrugerrådet Tænk har regnet på det: Reducerer du f.eks. omkostningerne fra 1,5 til 0,5 procent, kan du gå på pension fire år tidligere — og få det samme beløb udbetalt.

Samtidig har Finanstilsynet  28. maj 2026 offentliggjort en rapport om bankernes salg af egne fonde.

Når bankerne anbefaler deres egne fonde, kan der opstå en interessekonflikt mellem bankens og investorens interesser.

Mette Tams Kitaj,
Vicedirektør i Finanstilsynet


Rapporten viser, at hos de fem største danske banker udgør bankernes egne fonde i gennemsnit 92 pct. af detailinvestorernes beholdninger af investeringsfonde. Finanstilsynet peger samtidig på, at bankerne som udgangspunkt tjener mere på at sælge egne fonde – og at det kan skabe interessekonflikter.

Det betyder ikke, at bankrådgivning nødvendigvis er dårlig. Men det betyder, at investorer bør være opmærksomme på, hvad rådgivningen bygger på, hvilke produkter der bliver præsenteret – og hvilke alternativer der findes uden for banken. Finanstilsynet anbefaler blandt andet, at investorer tjekker omkostningerne, sammenligner med lignende fonde, undersøger alternativer uden for banken og overvejer fordele og ulemper ved uafhængig rådgivning.

Læs Finanstilsynets rapport

Få hele overblikket og dyk ned i undersøgelsen om bankernes salg af egne fonde samt de potentielle interessekonflikter.

Hent rapporten som PDF

Great Dane Invest er 100% uafhængige af bankerne, og vi ved godt, at vi som mindre, uafhængig spiller ikke har de samme distributionskræfter som de store. Men netop derfor er vores drivkraft så klar: Vi vil bygge en investeringsforening, som den oprindeligt var tænkt.

Professionel forvaltning, fælles vilkår, høj gennemsigtighed og lave omkostninger – uanset om man investerer 100 kr. eller 100 mio. kr.