Ring: 61 40 41 41 Skriv: info@greatdanefund.com
Forstå de fundamentale nøgletal bag porteføljen
Vil du forstå investeringer bedre? På denne side gennemgår vi de vigtigste nøgletal, som investorer kan bruge til at vurdere aktier, fonde og investeringsforeninger. Formålet er at gøre nøgletal mere konkrete, så du bedre kan forstå, hvad der ligger bag en fonds portefølje.
Nøgletallene på denne side er de samme, som vi anvender i Great Dane Invests månedsrapporter, når vi beskriver porteføljen. De hjælper dig med at forstå, hvilken type selskaber porteføljen består af — og hvordan aktive og passive fonde kan sammenlignes.
Ud over nøgletallene, du finder på denne side, anvender vi også en række risikonøgletal i vores månedsrapporter. Forklaringer og beskrivelser af disse risikonøgletal finder du på vores side om risikonøgletal.
- Forstå nøgletallene bag porteføljen
Bliv klogere på, hvad nøgletal som P/E, P/B, EV/EBITDA, overskudsgrad og egenkapitalens forrentning fortæller om en portefølje. - Se forskellen på aktive og passive fonde
I aktive fonde kan nøgletallene give indblik i forvalterens investeringsstil og aktieudvælgelse. I passive fonde viser de i højere grad karakteristika ved det indeks eller marked, fonden følger. - Brug nøgletallene til at sammensætte en bedre portefølje
En stærk portefølje, som består af flere typer fonde og investeringsforeninger, kan sagtens kombinere aktiv og passiv investering. For eksempel kan Great Dane Global Value give adgang til aktiv value-orienteret aktieudvælgelse, mens Great Dane INDEX+ kan give bred, indeksnær markedseksponering til lave omkostninger.
- Forvalterens viden og analyse i centrum
- Kan afvige markant fra markedsindekset
- Højere potentiale for at "slå" markedet
- Kræver tålmodighed – strategien kan underperforme i perioder
- Typisk højere Tracking Error
- Følger MSCI verdensindeks tæt
- Forudsigelig adfærd - nemt at forstå og forklare
- Lav Tracking Error
- "+" betyder: vi optimerer vægtningen for at levere ekstra afkast
- Stabil og gennemskuelig eksponering
Udbytteprocent
Betydning
Udbytteprocenten i denne rapport viser det vægtede gennemsnit af de udbytter, som de selskaber, fonden har investeret i, betaler til deres aktionærer. Nøgletallet kan bruges til at vurdere fondens overordnede karakter og den fundamentale prissætning af de underliggende aktier sat i forhold til aktiernes årlige udbetaling af udbytte.
En høj udbytteprocent i porteføljen indikerer ofte en investering i modne selskaber eller value med en stabil indtjening, som løbende udlodder kapital. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at udbytteprocenten er et øjebliksbillede af selskabernes udbyttepolitik og ikke i sig selv siger noget om fondens samlede afkast. En portefølje kan have en høj udbytteprocent, men samtidig falde i kursværdi. Derfor bør tallet altid vurderes sammen med kursudvikling, risiko og omkostninger.
For aktivt forvaltede fonde giver udbytteprocenten et indblik i porteføljens strategi. Da aktive investeringsstrategier forsøger at skabe merafkast til markedet gennem udvælgelse af specifikke værdipapirer, vil udbytteprocenten afspejle forvalterens fokus på typen af selskaber i porteføljeen.
En aktivt forvaltet fond med fokus på Value-investering vil typisk have en højere udbytteprocent end markedet. Det skyldes, at strategien fokuserer på fundamentalt billige selskaber, der prioriterer at sende overskuddet tilbage til aktionærerne frem for at investere årets overskud i at udvide selskabets aktiviteter. For dig som investor fortæller tallet, at dine penge er placeret i selskaber med fokus på kontant afkast og økonomisk disciplin. Det må dog ikke forveksles med en garanti for høj kvalitet eller fremtidigt afkast, men skal ses som en del af fondens specifikke investeringsstil.
For passive fonde afspejler udbytteprocenten typisk niveauet i det brede marked eller det indeks, fonden læner sig op ad. Da målet er at følge markedet tæt, vil udbytteprocenten i høj grad afhænge af, hvordan de største selskaber i indekset (f.eks. store tech- eller vækstvirksomheder) prioriterer deres overskud.
Hvis det brede indeks indeholder mange vækstaktier, der geninvesterer deres overskud for at skabe yderligere vækst i stedet for at udbetale udbytte, vil fondens samlede udbytteprocent være tilsvarende lavere. For denne type fond er nøgletallet især relevant til at bekræfte, at porteføljen rent faktisk opfører sig som det generelle marked, og at den ikke afviger markant fra udbytteprocenten i indekset.
Eksempel
Udbytteprocenten i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af udbytteprocenten for alle selskaber i porteføljen.
Eksempel:
Forestil dig en fond, der ejer lige store dele af to selskaber:
- Selskab A: Har en kurs på 100 kr. og udbetaler 4 kr. i udbytte (4%).
- Selskab B: Har en kurs på 100 kr. og udbetaler 2 kr. i udbytte (2%).
I din månedsrapport vil der for denne fond stå en udbytteprocent på 3%.
Vigtig bemærkning:
Dette tal må ikke forveksles med det beløb, investeringsforeningen udbetaler til dig som investor (udlodningen). Tallet i rapporten beskriver udelukkende de underliggende selskabers udbytteniveau og dermed fondens investeringsmæssige profil.
Price/Earnings - (trailing P/E, dvs. bagudrettet)
Betydning
Price/Earnings (P/E Trailing) viser det vægtede gennemsnit af forholdet mellem børskursen og den faktiske indtjening i de selskaber, fonden ejer. Nøgletallet fortæller dig, hvor mange kroner du betaler for hver 1 krone, selskaberne i porteføljen har tjent over de seneste 12 måneder.
P/E Trailing er et bagudrettet værdiansættelsesnøgletal, da det bygger på den realiserede indtjening for selskabet i de senest offentliggjorte fire kvaraler og ikke på analytikerforventningerne til den fremadrettede indtjening. Det giver et konkret billede af, hvor “dyre” eller “billige” selskaberne i fonden er lige nu baseret på deres dokumenterede resultater. En lav P/E for porteføljen indikerer ofte en “Value-profil”, mens en høj P/E indikerer, at man ejer selskaber, som markedet er villige til at betale en præmie for (typisk på grund af en forventning om, at selskabernes omsætning og indtjening vil vokse).
For aktivt forvaltede fonde bruges P/E til at synliggøre forvalterens evne til at finde selskaber, der er lavt prissat i forhold til deres indtjening. Da en aktiv fond bevidst vælger selskaber til og fra, vil P/E-tallet ofte afvige markant fra markedsgennemsnittet.
En aktiv fond med en Value-strategi vil typisk have en væsentligt lavere P/E end markedet. Det er et direkte bevis på, at forvalteren søger selskaber, hvor prisen er lav i forhold til den indtjening, selskaberne allerede i dag kan levere. For dig som investor er dette tal en bekræftelse på, at fonden holder fast i sin disciplin om ikke at betale for meget for de underliggende overskud. Det bør dog altid ses i sammenhæng med selskabernes kvalitet, gældsniveau og vækstudsigter. Der kan således være en god forklaring på, hvorfor et selskab handler til en lav P/E.
For passive fonde (eller "Enhanced Index") viser P/E den gennemsnitlige pris på markedets indtjening. Da fonden er designet til at læne sig tæt op af et aktieindeks, bør P/E-tallet her ligge meget tæt på benchmarket.
Nøgletallet er især nyttigt til at vurdere, hvilken generel værdiansættelse du får eksponering mod i den valgte passive fond lige nu. Hvis P/E for en passiv fond er steget over tid, betyder det alt andet lige, at det generelle marked (eller en sektor - hvis den passive fond følger et sektorindeks) er blevet dyrere målt på historisk indtjening (f.eks. drevet af store teknologiselskaber). Det giver dig et vigtigt sammenligningsgrundlag for at se, om du betaler en høj pris for din markeds- eller sektoreksponering.
Eksempel
P/E Trailing i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af P/E-værdien for alle de selskaber, der indgår i fondens portefølje.
Formel:
Eksempel:
Forestil dig en fond, der ejer lige store dele af to selskaber:
- Selskab A: Handelskurs 500 kr. / Indtjening 25 kr. = P/E 20
- Selskab B: Handelskurs 200 kr. / Indtjening 20 kr. = P/E 10
I din månedsrapport vil der for denne fond stå en P/E Trailing på 15.
Hvad betyder det?
Det betyder, at du i gennemsnit betaler 15 kr. for hver 1 kr., selskaberne i porteføljen har tjent over det seneste år. Det hjælper dig med at forstå, om fonden samlet set køber “billige” eller “dyre” overskud.
Forward Price/Earning - P/E fwd. (baseret på forventet indtjening)
Betydning
Forward Price/Earning (eller forecasted P/E) viser det vægtede gennemsnit af forholdet mellem selskabernes aktuelle børskurs og deres forventede indtjening i typisk enten det igangværende eller det kommende regnskabsår. Hvor P/E (uden yderligere benævnelse) og “Trailing P/E” kigger bagud, ser dette tal på forventet indtjening. Man kan endda også beregne P/E to eller tre år ud i fremtiden, hvis der ellers er valide analytikerestimater for, hvor meget selskaberne forventes at tjene om 2-3 år.
Nøgletallet bruges til at vurdere, hvordan markedet prissætter porteføljen i forhold til den indtjening, selskaberne forventes at skabe fremadrettet. En forward P/E på 20 betyder, at du betaler 20 kr. for hver 1 kr., selskaberne i porteføljens selskaber forventes at tjene i indeværende eller næste år. Da tallet bygger på estimater og prognoser, er det dermed også forbundet med en vis usikkerhed, da fremtidig indtjening sagtens kan afvige markant fra analytikernes forventninger.
For aktivt forvaltede fonde giver Forward P/E et vigtigt indblik i, om forvalteren køber selskaber med henblik på deres fremtidige potentiale eller nuværende værdi. Da aktivt forvaltede fonde udvælger selskaber på grundlag af analyse, vil dette tal afsløre forvalterens fokus på enten dyre eller billige selskaber i forhold til indtjeningsevnen.
En aktivt forvaltet fond med en Value-investeringsstrategi vil ofte have en lavere forward P/E end det generelle marked. Det indikerer, at forvalteren har sammensat en portefølje af selskaber, hvor den forventede indtjening er høj i forhold til den pris, man betaler i dag. For dig som investor betyder en lav forward P/E, at der er indregnet mindre optimistiske vækstforventninger i prisen på porteføljens selskaber, hvilket ofte ses som en sikkerhedsmargin. Det bør dog altid vurderes i forhold til, om markedets estimater for selskaberne er realistiske. Der kan desuden være gode grunde til, at et selskabs aktier er billige på P/E, hvis selskabet eksempelvis taber omsætning eller indtjening.
For passive fonde viser forward P/E værdiansættelsen af markedets gennemsnitlige forventning til indtjeningen. Da fonden følger et indeks, afspejler tallet her den samlede optimisme eller forsigtighed, som markedets analytikere har til de selskaber, som indgår i indekset.
Hvis forward P/E for den passive fond er væsentligt lavere end den historiske P/E (trailing - bagudrettet), tyder det på, at markedet forventer stigende indtjening i selskaberne i indekset fremover. Som investor i en passiv fond er dette tal nyttigt til at forstå den "vækstpræmie", du betaler for at være i markedet. Det hjælper dig med at vurdere, om det generelle prisniveau i indekset virker rimeligt i forhold til de forventede fremtidige overskud.
Eksempel
Forecast P/E i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af den forventede P/E-værdi for alle selskaber i porteføljen.
Formel:
Eksempel:
Hvis en fond ejer to selskaber, hvor analytikerne har forskellige forventninger:
- Selskab A: Kurs 500 kr. / Forventet indtjening næste år 40 kr. = P/E 12,5
- Selskab B: Kurs 500 kr. / Forventet indtjening næste år 20 kr. = P/E 25
I din månedsrapport vil der for denne fond stå en forward P/E på 18,75.
Hvad betyder det?
Det betyder, at du i gennemsnit betaler 18,75 kr. for hver krone, selskaberne i porteføljen forventes at tjene i det kommende år. Det giver dig et billede af, hvor meget “fremtid” og vækst, der allerede er betalt for i den nuværende kurs.
Great Dane Invests investeringsforeninger
Den optimale fordeling afhænger af din risikoprofil, men vores analyser viser, at en portefølje med mindst 20% i hver strategi giver en god balance mellem afkast og risiko.
| Fordeling | Undervægt USA | Undervægt IT |
|---|---|---|
| 100% Value | -15% | -17% |
| 80% / 20% | -12% | -14% |
| 50% / 50% | -8% | -9% |
| 20% / 80% | -4% | -4% |
| 0% / 100% | 0% | 0% |
Kurs/pengestrøm (P/CF)
Betydning
Kurs/pengestrøm (P/CF) viser det vægtede gennemsnit af forholdet mellem børskursen og den faktiske operationelle pengestrøm i de selskaber, porteføljen er investeret i. Nøgletallet fortæller dig, hvor mange kroner du betaler for hver krone, selskaberne genererer fra deres drift.
P/CF minder om P/E, men i stedet for regnskabsmæssig indtjening sætter man prisen på selskabet i forhold til de pengestrømme, selskabet skaber. Cash Flow (CF eller pengestrømme på dansk) fra driften beregnes ved at summere selskabets indbetalinger og fratrække udbetalingerne. Det er relevant, fordi pengestrømme ofte er sværere at “pynte på” med regnskabsteknisk som ‘adjustments’ for ekstraordinære poster. Gør man det op, vil børsnoterede selskaber sjovt nok altid have flere ekstraordinære udgifter end ekstraordinære indtægter. Et andet tankevækkende fænomen er, at børsnoterede selskaber – især de amerikanske – næsten hvert eneste kvartal har ekstraordinære udgifter. Hvis den type udgifter kommer hver eneste kvartal, kunne man argumentere for, at de slet ikke er ekstraordinære. En lav P/CF for porteføljen indikerer ofte, at man ejer selskaber med en stærk kontantstrøm i forhold til deres pris, hvilket er et klassisk tegn på en defensiv eller værdiorienteret portefølje.
For aktivt forvaltede fonde bruges P/CF til at vurdere, om forvalteren lykkes med at finde selskaber, der er gode til at generere kontanter. Da en aktiv forvalter dykker ned i driften bag de tal, der indgår i resultatopgørelsen, er dette nøgletal ofte en bedre indikator for porteføljens fundamentale sundhed end P/E eller P/B.
En aktivt forvaltet fond med en Value-strategi vil typisk have en lavere P/CF end sit benchmark. Det bekræfter, at forvalteren prioriterer selskaber, der fremstår billige målt på deres evne til at skabe likviditet frem for blot et regnskabsmæssigt overskud.
Man kan dog ikke altid konkludere, at en lav P/CF er attraktiv, hvis selskabet har et meget stort kapitalapparat, som lægger beslag på en stor del af pengestrømmene til eksempelvis vedligehold eller genopbygning af nedslidte fabrikker. Et sådant selskab vil nemlig også have store årlige afskrivninger af kapitalapparatet.
For passive fonde viser P/CF den gennemsnitlige prissætning af kontantstrømme i det marked, fonden følger. Da en passiv fond køber markedet eller en sektor bredt, vil P/CF-tallet afspejle, om investorer generelt er villige til at betale meget for selskabernes evne til at generere likviditer lige nu.
Nøgletallet er her nyttigt til at sammenligne forskellige regioner eller sektorer. Eksempelvis vil en passiv fond med fokus på traditionel industri ofte have en lavere P/CF end en fond fokuseret på teknologi, da vækstselskaber ofte prissættes højere i forhold til deres nuværende pengestrøm.
Eksempel
P/CF i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af Kurs/pengestrøm-forholdet for alle selskaber i porteføljen.
Formel:
Pengestrøm pr. aktie kan beregnes som selskabets samlede pengestrøm divideret med antallet af aktier.
Eksempel:
Hvis en fond ejer to selskaber med forskellig evne til at skabe kontanter:
- Selskab A: Kurs 500 kr. / Pengestrøm pr. aktie 50 kr. = P/CF 10
- Selskab B: Kurs 500 kr. / Pengestrøm pr. aktie 25 kr. = P/CF 20
I din månedsrapport vil der for denne fond stå en P/CF på 15.
Hvad betyder det?
Det betyder, at du i gennemsnit betaler 15 kr. for hver 1 kr., selskaberne genererer af pengestrømme fra driften. Det giver et mere jordnært billede af prissætningen end P/E-tallet alene, da det fokuserer på de faktiske penge, der kommer i kassen hos selskaberne.
EV/EBITDA
Betydning
EV/EBITDA viser det vægtede gennemsnit af forholdet mellem selskabernes samlede værdi (Enterprise Value) og deres EBITDA-indtjening (EBITDA, Earnings Before Interest, Tax, Depreciaton and Amortization). Hvor P/E-tallet kun ser på aktiekursen, tager EV/EBITDA højde for både markedsværdien og selskabernes gæld. Enterprise Value beregnes nemlig ved at tage markedsværdien af aktierne plus den rentebærende gæld og fratrække selskabets likvide midler.
Nøgletallet bruges til at vurdere, hvor meget investorer betaler for selskabernes driftsindtjening før afskrivninger, uafhængigt af hvordan de er finansieret. Det gør det muligt at sammenligne selskaber på tværs af brancher med forskellig gældsætning/finansieringsform. En lav EV/EBITDA for fonden indikerer ofte en portefølje af selskaber, der er lavt prissat i forhold til deres EBITDA-indtjening, mens en høj værdi indikerer, at markedet har store forventninger til selskabernes fremtidige overskud og stabilitet. Der kan også være forskel på det såkaldte EV/EBITDA multipel på tværs af sektorer. I nogle brancher er investorerne villlige til at betale en højere EV/EBITDA typisk som følge af, at der er forskel på vækstudsætningerne, branchens stabilitet og hvor kapitalintensive sektorens selskaber er.
For aktive fonde er EV/EBITDA et af de mest centrale værktøjer til at identificere selskaber, der er "billige" under overfladen. Da forvalteren aktivt screener selskaber for deres gæld og kontantbeholdning, giver dette tal en præcis indikation af den fundamentale værdi, forvalteren har fundet.
En aktiv fond med en Value-strategi vil typisk have en lavere EV/EBITDA end sit benchmark. Det viser, at forvalteren har udvalgt selskaber, hvor prisen for selve driften er lav, selv når gælden er regnet med. For dig som investor er dette tal en bekræftelse på, at fonden investerer i selskaber med en sund balance mellem pris og driftsindtjening, og at man bevidst undgår selskaber, der er overvurderede i forhold til deres evne til at generere overskud før afskrivninger, renter og skat.
Som det var tilfældet med P/CF, kan EV/EBITDA ikke stå alene, da selskaber, som er kapitalintensive må bruge en stor del af deres EBITDA indtjening på at vedligeholde kapitalapparatet, som bliver nedslidt og derfor afskrevet hvert år.
For passive fonde viser EV/EBITDA den gennemsnitlige værdiansættelse af markedets samlede drift. Da fonden følger et indeks, afspejler tallet her det prisniveau, som investorer generelt er villige til at betale for driften i de største selskaber, inklusive deres gældsbyrde.
Nøgletallet er særligt nyttigt i en passiv fond til at vurdere markedsrisikoen. Hvis EV/EBITDA for indekset er historisk højt, betyder det, at markedet er prissat dyrt i forhold til selskabernes faktiske driftsresultater. Som investor i en passiv fond giver det dig et realistisk sammenligningsgrundlag for at se, om du betaler en rimelig pris for markedsafkastet, eller om markedet generelt er præget af høje forventninger, der endnu ikke er indfriet i driften.
Eksempel
EV/EBITDA i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af forholdet mellem den samlede virksomhedsværdi og driftsresultatet for alle selskaber i porteføljen.
Formel:
Eksempel:
Forestil dig en fond, der ejer to selskaber:
- Selskab A: Har en samlet værdi (EV) på 12 mia. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 1 mia. kr. = EV/EBITDA 12
- Selskab B: Har en samlet værdi (EV) på 8 mia. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 1 mia. kr. = EV/EBITDA 8
I din månedsrapport vil der for denne fond stå en EV/EBITDA på 10.
Hvad betyder det?
Det betyder, at du i gennemsnit betaler 10 kr. for hver 1 kr., selskaberne i porteføljen genererer i driftsoverskud før afskrivninger, når man medregner alt, hvad det ville koste at købe selskaberne inklusiv deres gæld. Det giver et mere komplet billede af prisen end blot at kigge på aktiekursen alene.
Kurs/salg
Betydning
Kurs/salg (P/S) viser det vægtede gennemsnit af forholdet mellem børskursen og omsætningen pr. aktie i fondens selskaber. Det fortæller dig, hvor mange kroner du betaler for hver krones omsætning, selskaberne i porteføljen sender gennem kasseapparatet.
P/S er et robust nøgletal, fordi omsætning er sværere at påvirke med regnskabsmæssige skøn end indtjening. Det er særligt relevant for selskaber i vækstfaser, hvor overskuddet måske endnu ikke er positivt, men hvor toplinjen vokser hurtigt. En lav P/S for fonden kan indikere en portefølje af selskaber, der handles billigt i forhold til deres aktivitetsniveau, mens en høj P/S ofte afspejler selskaber med meget høje overskudsgrader eller forventninger om eksplosiv fremtidig vækst.
For aktive fonde bruges Kurs/salg til at identificere selskaber, hvor markedet overser værdien af den underliggende forretning. Da forvalteren ser på selskabernes langsigtede potentiale, er P/S et vigtigt redskab til at spotte selskaber, der kan optimere deres drift og omsætte eksisterende salg til højere fremtidig profit.
En aktiv fond med en Value-strategi vil ofte have en lavere Kurs/salg end sit benchmark. Det indikerer, at forvalteren har sammensat en portefølje af selskaber, hvor man får "meget forretning for pengene". For dig som investor betyder en lav P/S i en aktiv fond, at din investering er placeret i selskaber med en billig omsætning omsætning, hvilket ofte giver en større upside, hvis selskaberne formår at forbedre deres indtjeningsmarginer.
Men som det er tilfældet med andre nøgletal, kan P/S ikke stå alene. Selskaber i brancher med lav overskudsgrad, vil se billige ud på P/S, mens selskaber i brancher med høje overskudsgrader kan se meget dyre ud. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er en god investering. P/S kan til gengæld være velegnet til at sammenligne prissætningen af selskaber i samme branche.
For passive fonde viser Kurs/salg den samlede værdiansættelse af selskabernes omsætning i det indeks, fonden følger. Da en passiv fond "ejer" markedet eller sektoren som helhed, fungerer tallet som et termometer for, om investorer generelt er villige til at betale en præmie for at få del i selskabernes salgsvolumen.
Nøgletallet er her nyttigt til at forstå porteføljens overordnede karakter. En passiv vækstfond vil typisk have en markant højere P/S end en passiv valuefond, fordi vækstselskaber ofte prissættes efter deres fremtidige salgspotentiale frem for deres nuværende. Som investor hjælper dette dig med at se, om dit indeks er præget af selskaber med høje marginer (typisk høj P/S) eller selskaber med stor volumen og lavere marginer (typisk lav P/S).
Eksempel
Kurs/salg i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af P/S-forholdet for alle selskaber i porteføljen.
Formel:
Eksempel:
Forestil dig en fond en lige stor investering i to selskaber:
- Selskab A: En supermarkedskæde med Kurs 200 kr. og en omsætning på 400 kr. pr. aktie = P/S 0,5
- Selskab B: Et softwareselskab med Kurs 200 kr. og en omsætning på 50 kr. pr. aktie = P/S 4,0
I din månedsrapport vil der for denne fond (ved lige vægt) stå en Kurs/salg på 2,25.
Hvad betyder det?
Det betyder, at du i gennemsnit betaler 2,25 kr. for hver 1 kr., selskaberne i din fond omsætter for. Det giver et billede af, hvor dyrt markedet prissætter selve forretningsomfanget i din portefølje.
Kurs/indre værdi (P/B)
Betydning
Kurs/indre værdi (P/B) viser det vægtede gennemsnit af forholdet mellem børskursen og den bogførte egenkapital i fondens selskaber. Nøgletallet fortæller dig, hvor mange kroner du betaler for hver 1 krone, selskaberne i porteføljen har stående som egenkapital på balancen.
P/B er særligt afslørende for kapitaltunge brancher som banker og industri, hvor de fysiske aktiver spiller en stor rolle. En lav P/B for fonden indikerer ofte en portefølje med fokus på selskaber, der ejer betydelige fysiske eller finansielle værdier. En høj P/B ses ofte i fonde med mange software- eller brand-stærke selskaber, hvor den reelle værdi ligger i viden og rettigheder frem for mursten og maskiner.
For aktive fonde bruges P/B til at vurdere, om forvalteren formår at købe selskaber med store "skjulte" værdier til en lav pris. Da forvalteren går i dybden med selskabernes balancer, er P/B et vigtigt værktøj til at finde selskaber, der handles tæt på eller endda under deres likvidationsværdi.
En aktiv fond med en Value-strategi vil typisk have en lavere P/B end markedet. Det fortæller, at forvalteren prioriterer selskaber, hvor din investering er "sikret" af reelle bogførte værdier. For dig som investor betyder en lav P/B i en aktivt forvaltet fond, at du køber dig ind i selskaber med et solidt økonomisk fundament, som ofte er mere modstandsdygtige i urolige markeder.
Omvendt vil investorer, som ikke tillægger en lav P/B særlig stor værdi, sige, at de mange aktiver er en "klump om foden", eller at aktiverne allligevel ikke er deres bogførte værdi værd, hvis der for alvor kommer en økonomisk krise.
Hvor der i gamle dage var en tydeligere sammenhæng mellem et selskabs egenkapital og børsværdi, er denne sammenhæng de seneste 30-40 år blevet mindre udslagsgivende. Der er i dag et stort fokus på at være 'asset light'. Mange tidligere kapitaltunge sektorer har lavet 'sales-and-lease-back' af deres produktionsapparat eller outsourcet produktionen til en underleverandør. Nvidia er et godt eksempel. De producerer ikke en eneste af deres computerchips selv.
For passive fonde viser P/B den samlede markedsvurdering af de bogførte værdier i det indeks, fonden følger. Her fungerer tallet som en indikator for, om det specifikke marked, sektor eller region, fonden dækker, generelt anses for at være billigt eller dyrt prissat i forhold til substansen i selskaberne.
Nøgletallet er nyttigt til at sammenligne forskellige indeks. For eksempel vil et europæisk indeks ofte have en lavere P/B end et amerikansk tech-indeks, da sammensætningen af brancher er meget forskellig. Som investor i en passiv fond hjælper P/B-tallet dig med at forstå, om din eksponering er rettet mod "gamle" selskaber med mange aktiver eller "nye" selskaber, hvor værdien primært er baseret på fremtidig indtjening.
Eksempel
P/B i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af Kurs/indre værdi-forholdet for alle selskaber i porteføljen.
Formel:
Eksempel:
Forestil dig en fond med to selskaber:
- Selskab A (Bank): Kurs 100 kr. / Egenkapital 100 kr. = P/B 1,0 (Du betaler præcis for værdien)
- Selskab B (Tech): Kurs 300 kr. / Egenkapital 100 kr. = P/B 3,0 (Du betaler 3 gange værdien)
I din månedsrapport vil der for denne fond (ved lige vægt) stå en Kurs/indre værdi på 2,0.
Hvad betyder det?
Det betyder, at du i gennemsnit betaler 2 kr. for hver 1 kr. i bogført værdi eller egenkapital, selskaberne i din fond ejer. Det giver dig et klart billede af, hvor meget af fondens pris som er dækket af værdier på balancen.
Overskudsgrad
Betydning
Overskudsgraden viser den vægtede gennemsnitlige lønsomhed i de selskaber, fonden ejer. Nøgletallet angiver, hvor stor en del af selskabernes omsætning der bliver tilbage som overskud efter skat. Overskudsgraden er altså udtryk for, hvor meget der er tilbage til aktionærerne, og det er derfor et af de mest klassiske nøgletal, når man skal vurdere om et selskabs forretningsmodel er attraktiv. Men om det også er en god investering, afhænger naturligvis af, hvor meget man skal betale for selkskabets aktier på børsen, og det siger overskudsgraden ikke noget om.
En høj overskudsgrad for fonden indikerer typisk, at man ejer selskaber med stærk prissætningskraft, effektive forretningsmodeller eller unikke konkurrencefordele. Man kan også tage en høj overskudsgrad som udtryk for mangel på konkurrence eller ligefrem et monopol. Omvendt kan en lavere overskudsgrad afspejle brancher med høj volumen og hård konkurrence, eller en portefølje med selskaber, hvor forvalteren ser potentiale for at optimere driften og øge indtjeningen.
For aktivt forvaltede fonde er overskudsgraden en vigtig indikator for den kvalitet, forvalteren søger i sine investeringer. Nøgletallet hjælper med at identificere, om fondens afkast drives af selskaber med ekstremt sunde marginer eller af selskaber, der er mere konkurrenceudsatte eller måske befinder sig i en omstillingsfase. Der er derfor næsten altid en tæt sammenhæng mellem overskudgraden og eksempelvis P/S (prisen for omsætnignen).
En aktiv fond med en Value-strategi vil nogle gange have en lavere overskudsgrad end sit benchmark. Det kan skyldes, at forvalteren leder efter cykliske selskaber eller ligefrem "turnaround"-kandidater — selskaber, der er midlertidigt pressede på marginerne, men hvor der er potentiale for markante forbedringer.
For dig som investor betyder en overskudsgrad højere end benchmark, at din portefølje er eksponeret mod markedets mest lønsomme selskaber, mens en lavere grad kan indikere en satsning på selskaber med uforløst indtjeningspotentiale.
For passive fonde viser overskudsgraden den gennemsnitlige lønsomhed i det specifikke marked eller den sektor, som fonden følger. Da fonden spejler et indeks, fortæller tallet her mindre om forvalterens evner og mere om de generelle økonomiske vilkår for de selskaber, du er eksponeret mod. Overskudsgraden i den passive fond skal helst ligge meget tæt på overskudsgraden i det indeks, fonden følger. Hvis det ikke er tilfældet, fortæller det alligevel noget om forvalterens evner - at han eller hun måske ikke er så dygtig til at replikere indekset.
Du kan bruge overskudsgraden til at sammenligne forskellige typer passive fonde. For eksempel vil en passiv fond fokuseret på teknologi eller sundhed typisk have en betydeligt højere overskudsgrad end en fond fokuseret på detailhandel eller råvarer. Som investor hjælper dette dig med at vurdere, om din markedsføring er baseret på selskaber med høj profit pr. solgt krone eller selskaber, der lever af stor volumen.
Eksempel
Overskudsgraden i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af driftsresultatet i forhold til omsætningen for alle selskaber i porteføljen.
Formel:
Eksempel:
Hvis en fond ejer lige meget i to selskaber:
- Selskab A: Omsætter for 1.000 kr. og har et resultat efter skat på 200 kr. = 20% i overskudsgrad
- Selskab B: Omsætter for 1.000 kr. og har et Resultat efter skat på 100 kr. = 10% i overskudsgrad
I din månedsrapport vil der for denne fond stå en gennemsnitlig overskudsgrad på 15%.
Hvad betyder det?
Det betyder, at for hver 100 kr. selskaberne i din fond sælger for, skabes der i gennemsnit 15 kr. i resultat efter skat. Det giver dig et direkte indblik i, hvor effektivt selskaberne i din portefølje omdanner deres salg til penge i kassen.
Egenkapitalens forrentning
Betydning
Egenkapitalens forrentning viser det vægtede gennemsnit af, hvor meget overskud selskaberne i fonden skaber for hver krone, de selv ejer. Nøgletallet kaldes ofte ROE (Return on Equity).
Dette kan være et vigtigt udtryk for selskabernes evne til at skabe værdi for aktionærerne. En høj egenkapitalforrentning for fonden indikerer typisk en portefølje bestående af selskaber med stærke forretningsmodeller og høj indtjeningsevne. Det er dog vigtigt at huske, at en meget høj ROE også kan skyldes en lav egenkapital (høj gæld). Derfor overvåger vi altid dette tal i sammenhæng med selskabernes gældsniveau for at sikre, at afkastet skabes på et sundt fundament.
At et selskab har en høj egenkapitalforrentning er dermed ikke ensbetydende med, at det er en god investering. Hvis man betaler alt for meget for egenkapitalen (P/B), kan det vise sig at være en dårligt idé.
For aktive fonde bruger forvalteren egenkapitalens forrentning til at vurdere kvaliteten af forretningmodel. Det er derfor ofte et centralt filter i udvælgelsen af selskaber, der kan skabe langsigtet værditilvækst.
En aktiv fond med en Quality-orienteret stil vil ofte have en egenkapitalforrentning, der ligger markant over benchmark. Det bekræfter, at forvalteren har valgt selskaber, der er "pengemaskiner". I en Value- eller turnaround-strategi kan tallet derimod være lavere, fordi forvalteren ser muligheder i eksempelvis cykliske selskaber, hvor forrentningen i øjeblikket er presset, men forventes at stige markant. For dig som investor kan ROE-tallet derfor her, om forvalteren fokuserer på nuværende vinder-virksomheder eller fremtidens potentielle vindere. Men ROE skal sammenholdes med, hvad du betaler for egenkapitalen og om der udover egenkapitalen er meget gæld eller kontanter. Derfor foretrækker mange forvaltere at se på ROIC (Return on Invested Capital), som sætter indtjeningen i forhold til både egenkapital og lånekapital.
For passive fonde viser egenkapitalens forrentning den gennemsnitlige værdiskabelse i det indeks, fonden følger. Da fonden køber markedet bredt, er ROE her et udtryk for den generelle sundhedstilstand og lønsomhed i den valgte region eller sektor.
Nøgletallet gør det muligt at sammenligne kvaliteten på tværs af markeder. Typisk vil man se, at et indeks med mange teknologiselskaber har en højere ROE end et bredt markedsindeks, da disse selskaber ofte kræver mindre kapital for at skabe store overskud. Som investor i en passiv fond hjælper ROE dig med at se, hvor effektivt det marked, du har valgt, generelt forrenter investorernes penge sammenlignet med andre investeringsmuligheder.
Eksempel
Egenkapitalens forrentning i rapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af selskabernes årsresultat i forhold til deres gennemsnitlige egenkapital.
Formel:
Eksempel:
Hvis en fond ejer to selskaber:
- Selskab A: Har en egenkapital på 1.000 kr. og tjener 200 kr. = ROE på 20%
- Selskab B: Har en egenkapital på 1.000 kr. og tjener 100 kr. = ROE på 10%
I din månedsrapport vil der for denne fond stå en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 15%.
Hvad betyder det?
Det betyder, at for hver 100 kr. selskaberne i din fond selv ejer (egenkapital), skaber de i gennemsnit 15 kr. i overskud efter skat. Det giver dig et udtryk på, hvor attraktiv selskabernes forretningsmodel er, men skal vurderes i sammenhæng med om de finansierer sig med egenkapital eller fremmedkapital (lån).
Ved at kombinere INDEX+ og Global Value får du en portefølje, der balancerer stabilitet og vækst. INDEX+ danner fundamentet med bred diversificering og investeringer i etablerede virksomheder, der sikrer langsigtet tryghed. Global Value tilføjer dynamik ved at finde de undervurderede aktier, med stort afkastpotentiale.
Sammen skaber strategierne en portefølje, der både er robust og fleksibel – klar til at håndtere markedets udfordringer og udnytte fremtidens potentiale.
|
|
INDEX+
|
Value
|
|---|---|---|
|
Fokus
|
Markedet
|
Undervurderede aktier
|
|
Metode
|
Mekanisk, kvantitativ
|
Kvalitativ regnskabsanalyse
|
|
Univers
|
MSCI World
|
Alle aktier i hele verden
|
|
Aktier
|
Ca. 800
|
Ca. 30-50
|
|
Risiko
|
Lavere end markedet
|
Lidt højere, men større potentiale
|
|
Styrke
|
Stabilitet og markedsfokus
|
Højere forventet afkast
|
Omsætningsvækst
Betydning
Omsætningsvækst viser den vægtede gennemsnitlige ændring i salget for de selskaber, fonden investerer i. Nøgletallet fortæller dig, om selskaberne i porteføljen formår at udvide deres forretning og øge deres omsætning over tid.
Vækst i omsætningen er ofte en meget vigtig drivkraft for fremtidig indtjening. En positiv vækst indikerer, at selskaberne vinder markedsandele eller opererer i markeder med stigende efterspørgsel. Det er dog vigtigt at se væksten i sammenhæng med lønsomheden; høj vækst er mest værdifuld, når den sker uden at ofre selskabernes marginer eller kræve uforholdsmæssigt store investeringer.
For aktive fonde kan forvalteren vurdere omsætningsvæksten for at identificere selskaber, der eksempelvis er hjemmhørende i en branche med høj vækst, vinder markedsandele, er i en ekspansionsfase, eller som udviser en stabil og pålidelig vækstprofil.
En aktiv fond med en vækstorienteret stil vil typisk have en gennemsnitlig omsætningsvækst, der ligger højere end gennemsnitttet i markedet eller i branchen. Her leder forvalteren efter selskaber, der kan skalere deres forretning hurtigt. I en Value-strategi er væksten af mindre betydning og vil typisk være lavere end benchmark og markedet, da fokus her ofte er på mere modne og etablerede selskaber med stærke pengestrømme og attraktive værdiansættelser frem for hurtigt voksende salg. For dig som investor afslører dette nøgletal dermed, om forvalteren satser på selskabernes der tjener penge i dag eller selskaber, som forventes at tjene mere i fremtiden.
For passive fonde viser omsætningsvæksten den gennemsnitlige salgsudvikling i det underliggende marked eller den sektor. Da fondens strategi er at følge et indeks, giver tallet dig et direkte indblik i vækstpotentialet i den del af økonomien, du er eksponeret mod.
Du kan bruge nøgletallet til at forstå forskellen på markeder. For eksempel vil et indeks med fokus på vækstaktier eller nye markeder (Emerging Markets) ofte udvise en højere omsætningsvækst end et bredt og defensivt markedsindeks.
Som investor hjælper dette dig med at vurdere, om din investering er placeret i en "vækstmotor" eller i en mere stabil del af markedet, hvor værdien skabes gennem driftssikkerhed frem for stigende salgstal.
Eksempel
Omsætningsvækst i rapporten beregnes som den procentvise ændring i selskabernes omsætning fra én periode til den næste, vægtet efter deres andel i porteføljen.
Formel:
Hvor O₁ = omsætning i ny periode, og O₀ = omsætning i den tidligere periode.
Eksempel:
Forestil dig en portefølje med to lige store positioner i to selskaber:
- Selskab A: Øger omsætningen fra 1.000 mio. kr. til 1.200 mio. kr. = 20% vækst
- Selskab B: Holder omsætningen stabil på 1.000 mio. kr. = 0% vækst
I din månedsrapport vil der for denne portefølje stå en gennemsnitlig omsætningsvækst på 10%.
Hvad betyder det?
Det betyder, at selskaberne i din fond samlet set har øget deres omsætning med 10% i forhold til samme periode sidste år. Det giver dig et klart mål for, hvor meget “fart” der er på den underliggende forretning i din portefølje.
Nettogæld/egenkapital
Betydning
Nettogæld/egenkapital (Net Debt to Equity) viser det vægtede gennemsnitlige forhold mellem selskabernes nettogæld og deres egenkapital. Nøgletallet bruges til at vurdere, hvor meget af selskabernes finansiering der kommer fra fremmedkapital, d.v.s. optagelse af lån, i forhold til aktionærernes penge, egenkapital.
Nettogælden beregnes ved at tage de rentebærende lån og fratrække kontanter og let omsættelige ikke-strategiske værdipapirer fra. Hvis et selskab har flere kontanter end gæld, vil tallet være negativt, hvilket betyder, at selskabet har en netto kontantbeholdning. En lav nettogæld/egenkapital indikerer en solid balance og lavere finansiel risiko, mens et højt tal betyder, at selskaberne er mere gearet og dermed mere følsomme over for stigende renter eller faldende indtjening.
Et alternativt nøgletal for en virksomheds finansielle styrke er Net Debt to EBITDA. Her vurderes nettogælden i forhold til selskabets driftsindtjening før afskrivninger, som svarer til pengestrømmene fra driften og derfor er et udtryk for, hvor meget driften genererer til at “servicere” gælden. Det typiske niveau for dette nøgletal varierer ligesom Nettogæld/egenkapital fra branche til branche og fra portefølje til portefølje. Er Net Debt ot EBITDA på 0,25 er den finansille styrke høj. Er Net Debt to Equity derimod 5,3 er den finansielle styrke lav.
For aktive fonde bruges nettogæld/egenkapital til at styre den finansielle risiko i de selskaber, forvalteren udvælger. Nøgletallet fungerer som et filter for selskabernes robusthed, over for økonomisk usikkerhed og dårlige tider.
En aktiv fond med lav nettogæld/egenkapital kan indikere, at forvalteren prioriterer selskaber med stærke balancer og høj finansiel styrke. Dette er særligt attraktivt i perioder med urolige markeder eller stigende renter. Hvis tallet er højere end benchmark, kan det betyde, at forvalteren bevidst vælger selskaber med større finansiel gearing for at øge afkastpotentialet, under forudsætning af at selskaberne kan forrente kapitalen højere end deres låneomkostninger.
Summa sumarum. Nettogæld/egenkapital siger noget om sikkerheden i din portefølje.
For passive fonde viser nettogæld/egenkapital det gennemsnitlige gældsniveau i det indeks, som fonden følger. Da fonden spejler et indeks, afspejler tallet kapitalstrukturen og den finansielle gearing i det brede marked eller den specifikke sektor.
Du kan bruge tallet til at sammenligne den finansielle risiko på tværs af regioner og industrier. For eksempel vil en passiv fond med fokus på forsyning eller industri ofte have en højere nettogæld/egenkapital end en fond med mange teknologiselskaber, da kapitaltunge brancher naturligt bærer mere gæld. Som investor hjælper dette dig med at se, om dit valgte marked generelt er konservativt finansieret eller har en højere afhængighed af lånekapital.
Eksempel
Nettogæld/egenkapital i månedsrapporten beregnes som et vægtet gennemsnit af selskabernes nettogæld divideret med deres egenkapital.
Formler:
Eksempel:
Hvis en virksomhed har:
- Rentebærende gæld på 600 mio. kr.
- Kontanter (likvide beholdninger) på 200 mio. kr.
- Egenkapital på 1.000 mio. kr.
Nettogælden er
Nøgletallet beregnes som:
Hvad betyder det?
Det betyder, at selskabets nettogæld svarer til 40% af dets egenkapital. Det giver dig et klart mål for, hvor “tung” gældsbyrden er i de selskaber, du har investeret i, i forhold til deres egen polstring.
Markedsværdi
Betydning
Markedsværdi (Market Cap på engelsk) viser den vægtede gennemsnitlige størrelse på selskaberne i fonden. Det er den samlede pris, aktiemarkedet har sat på selskaberne, beregnet som aktiekursen ganget med antallet af cirkulerende aktier.
Nøgletallet bruges ofte til at kategorisere selskaber som Large Cap (store), Mid Cap (mellemstore) eller Small Cap (små). En høj markedsværdi betyder ofte, at du er investeret i etablerede globale spillere med stor indtjening og markante markedspositioner. En lavere markedsværdi indikerer typisk mindre virksomheder, som kan have højere vækstpotentiale, men ofte også svinger mere i værdi. Markedsværdien alene fortæller ikke, om en aktie er billig, men den definerer udelukkende “størrelsen” af de virksomheder, som indgår i din portefølje.
I teorien og empirien har små virksomheder historisk givet højere afkast end store virksomheder. Men som sagt med en større risiko. Det giver intutivt god mening. En meget stor virksomhed har som regel flere produkter, kunder og markeder end en lille. Omvendt er det vanskeligere for den store at vokse med 50%, hvis den allerede har en omsætning på 500 mia. relativt til kn 500 mio.
I perioden efter finanskrisen har Large Cap virksomheder dog meget usædvanligt givet et højere afkast end Small Cap. Det kan skyldes, at de store amerikanske teknologiselskaber, som har drevet afkastet, i mange tilfælde har opnået et monopol- eller duopollignende situation.
For aktive fonde afslører markedsværdien, hvor i markedet forvalteren leder efter afkast. Det er et vigtigt redskab til at forstå fondens risikoprofil og likviditet.
En aktiv fond med en høj gennemsnitlig markedsværdi fokuserer typisk på de mest stabile og likvide selskaber i verden. Disse selskaber har ofte gennemtestede forretningsmodeller, hvilket kan give en mere rolig kursudvikling. En forvalter, der derimod fokuserer på Small eller Mid Cap, vil ofte have en lavere gennemsnitlig markedsværdi end sit benchmark. Her er målet at finde mindre "guldfugle", som markedet endnu ikke har opdaget det fulde potentiale af. For dig som investor fortæller dette tal, om forvalteren satser på trygheden hos de store eller vækstpotentialet hos de mindre.
For passive fonde viser markedsværdien størrelsesprofilen på det indeks, fonden følger. Da mange brede indeks er markedsværdivægtede, vil de største selskaber automatisk fylde mest i din portefølje.
Det betyder, at hvis du ejer en passiv global indeksfond, vil din eksponering være tungest mod de største selskaber i verden (som f.eks. de store tech-giganter). Tallet hjælper dig med at sammenligne indeks: En global fond vil typisk have en meget høj gennemsnitlig markedsværdi, mens en passiv fond målrettet f.eks. nordiske vækstvirksomheder vil have en markant lavere gennemsnitlig markedsværdi. Som investor giver det dig overblik over, om din passive placering er koncentreret omkring de største markedsledere eller spredt ud over mindre selskaber.
Eksempel
Markedsværdi beregnes som aktiekursen ganget med antallet af udestående aktier.
Eksempel:
Hvis en virksomhed har:
- En aktiekurs på 250 kr.
- 40 mio. udestående aktier
Beregnes markedsværdien således:
Hvad betyder det?
Det betyder, at virksomheden har en samlet børsværdi på 10 mia. kr. Hvis din fond har en gennemsnitlig markedsværdi på f.eks. 500 mia. kr., ved du, at din portefølje primært består af meget store, globale virksomheder. Det giver dig en indikation af, hvor robuste og etablerede selskaberne i din fond er.
Hver måned udgiver Great Dane Invest nye månedsrapporter om vores investeringsforeninger, hvor alle nøgletallene du har lært på denne side, anvendes i praksis. Du kan afprøve din nye viden og se om du kan forstå nøgletallenes betydning i praksis.
Relaterede sider og ressourcer
Vil du lære mere om investeringer?
Læs vores komplette Guide til investering