Ring: 61 40 41 41        Skriv: info@greatdanefund.com          

Great Dane Globale Aktier -
Danmarks bedste investeringsforening i 2021

At det er en god idé at investere i valueaktier generelt – og i særdeleshed i Great Dane Globale Aktier – når renten er stigende eller bare normal, fik vi syn for i 2021, hvor vi blev nr. 1 af samtlige 874 danske investeringsfonde, og dermed også Danmarks bedste investeringsforening i 2021.

Da COVID19 pandemien ramte verden, sænkede nationalbankerne deres styringsrenter fra et i forvejen rekordlavt niveau. Det gjorde de for at hjælpe økonomien gennem krisen, men det gav som bekendt bagslag et par år senere i form af inflation og højere renter. 

Men renten begyndte faktisk at stige allerede i anden halvdel af 2020, og det kunne ses på afkastet fra valueaktier og Great Dane Globale Aktier, som endte 2021 med landets højeste afkast.

 Du kan læse pressemeddelelsen herunder.  

PRESSEMEDDELELSE 17. JANUAR 2022

Fyns lille investeringsforening gav baghjul til alle de store i 2021

Normalt er der en sammenhæng mellem afkast og formue. De investeringsfonde, som giver et højt afkast, får flest midler betroet af investorerne. Men sådan er det ikke – i hvert tilfælde ikke endnu – for den investeringsforening, som toppede afkasttabellen i 2021. Det er nemlig landets mindste – og så er den fynsk.

Investeringsforeningen Great Dane, som blev stiftet i 2014 med en vision om at gøre det billigere at investere i forening, klarede sig med et afkast på 40,5% bedre end samtlige 874 andre danske investeringsfonde i 2021.

Foreningens portefølje af Globale Aktier følger en såkaldt value investeringsstrategi, hvor investeringsteamet udvælger aktier, der er lavt prissat relativt til selskabernes indtjening, pengestrømme og aktiver. I tillæg hertil skal selskaberne have en stærk balance, dvs. en sund økonomi uden for meget gæld, så de har noget at stå imod med til dårlige tider.

Det er ifølge porteføljemanager og direktør i Great Dane Fund Advisors i Assens, Thomas Bastrup, som sammen med sit 6 mands investeringsteam rådgiver investeringsforeningen om, hvilke aktier den skal købe og sælge, ikke en enkelt aktie, som har skabt det gode resultat. ”Vi har set fremgang over en bred kam, men vi har især haft medvind fra vores selskaber inden for cyklisk forbrug, materialer og finans. Vores bedste aktie i 2021 var den lille amerikanske urproducent Movado men også modefirmaet Hugo Boss og bilproducenten Kia hjalp os godt gennem året. Blandt materialeaktierne var det især den canadiske tømmervirksomhed Western Forest og kunstgødningsproducenten Mosaic, som leverede store kursgevinster. Men også etablerede navne som medicinalselskabet Pfizer, som de fleste danskere har lært at kende under corona, ligger i porteføljen hos Great Dane.

”Vi var faktisk investeret i Pfizer, længe før pandemien ramte verden. Men vi undrede os meget over, at aktien næsten ikke flyttede sig ud af stedet, selvom Pfizer sammen med tyske Biontech var først klar med en vaccine. Omvendt steg vaccinekonkurrenten Moderna med langt over 100 mia. USD i værdi, og de var vel at mærke ikke blandt verdens største medicinalproducenter, når man ser bort fra coronavacciner. Så vi øgede positionen, hvilket viste sig heldigt”, siger Thomas Bastrup.

Succesen hos det lille Assens baserede selskab kommer på et godt tidspunkt, fordi der er udsigt til stigende renter. ”Vi har haft en stribe vanskelige år, fordi vækstaktierne til forskel fra valueaktierne er tordnet i vejret på grund af de lave renter. Når renten falder, bliver værdien af den forventede fremtidige indtjening i vækstselskaberne mere værd i nutidskroner. Det har været frustrerende at se på. For os er det kun fugle på taget. Vi ved ikke engang, om den type selskaber bedst eksemplificeret ved Tesla overhovedet kommer til at tjene de penge, der berettiger dagens kurser. Men investorerne tog det for givet. Renten bundede i august 2020, og nu, hvor renten bevæger sig opad, er det pludselig ikke helt så let at investere i vækstaktier. 

Hos Great Dane har de ikke set sig tilbage. Feltet blev sat i august 2020, med det samme de amerikanske renter begyndte at stige. Siden da har Great Dane Globale Aktier slået sit benchmarkindeks og langt de fleste konkurrenter med 25%. Og der er mere i vente, mener Thomas Bastrup. Den amerikanske inflation ligger i øjeblikket på 7%, den europæiske på godt 5%, og producentpriserne, som kan ses som en ledende indikator for forprugerpriserne har rundet 10%. Vores portefølje handler til i gennemsnit godt 10 x indtjeningen. Det er billigt, cirka 1/3 af verdensmarkedsindeksets prissætning. Vi har nogle multipler, som ville få de fleste kapitalfondschefer til at hæve øjenbrynene. Forskellen er bare, at du ikke binder dine penge i 10-12 år, når du investerer dem i en investeringsforening. Du kan principielt sælge dine beviser 5 minutter efter du har købt dem, selvom vi altid anbefaler langsigtet investering.

To nye fonde og styrkelse af investeringsteamet

Selvom den eksisterende globale aktiefond fra Great Dane er den klart billigste af sin slags, som er tilgængelig for danske investorer, har foreningen med lanceringen af to nye fonde i oktober sat ekstra turbo på bestræbelserne for at lave billige og nyskabende produkter, som skal løfte Great Dane væk fra placeringen som en af landets mindste investeringsforeninger.

I oktober introduceres INDEX+ fonden, som med en omkostningsprocent i niveauet 0,05% skal konkurrere med de store udenlandske ETF indeksfonde. INDEX+ skal endda ikke nøjes med at kopiere sit benchmarkindeks, som er det velkendte verdensmarkedsindeks MSCI World. INDEX+ har som målsætning at slå indekset med 0,5-1,0% årligt og stadig skygge det meget tæt. Det lyder som en vanskelig opgave, og derfor har Assens firmaet allieret sig med en af landets førende eksperter på området, Jacob Loiborg, som i 13 år stod i spidsen for de velkendte Sparindex fonde.

“Vi har fået lidt af et dream team i vores lille fynske firma. Forhåbentlig kan de unikke produkter og gode resultater bidrage til at tiltrække flere investorer, så vi for alvor kan vise, at der er stordriftsfordele ved investering, som kan komme investorerne til gode i form af højere afkast”, siger Thomas Bastrup.

For yderligere information og kommentarer, kontakt:

Thomas Bastrup, tlf. 24496475, tb@greatdanefund.com

 

Er dine investeringer klar til en længere periode med normale renter?

Historisk har valueaktier klaret sig bedre end vækstaktierne i alle rentescenarier bortset fra de ganske få perioder med renter tæt på nul.

Det hænger sammen med, at vækstaktiernes høje værdisætning bygger på, at deres forventede fremtidige indtjening er mere værd i nutidskroner, når renten er lav. Det skal man ikke bekymre sig om med valueaktier. De tjener penge og betaler udbytte allerede i dag, og du køber dig billigere ind i både deres nuværende og fremtidige indtjening.