INDEX+ gav et afkast på -2,58% i oktober, hvilket var bedre end benchmark, som gav et afkast på -2,69%.
Efter en vanskelig start på året fortsætter afdelingen den positive række af måneder med afkast bedre end benchmark.
På trods af krigen i Israel var aktiemarkedet forholdsvist roligt. Det er klart, at segmenter, som er relateret direkte til krigen, såsom olie- og våbenproducenter, gav lidt udsving. Men indtil videre ikke voldsomme udsving. En udvidelse af krigen til flere lande kan naturligvis få ubehagelige konsekvenser.