Sommerferie eller ej, så blev juli en begivenhedsrig måned. Kamala Harris som ny modkandidat til Trump, der overlevede et attentat. Eskalerende krig i Mellemøsten og intet godt nyt fra østfronten i Ukraine. Hertil de sædvanlige spekulationer om, hvornår – og hvor mange gange – centralbankerne vil sænke renten.
Måneden bød også på et comeback til både small cap og valueaktier, og vores Globale Aktier portefølje fik et forspring på 1,89% i forhold til benchmark.