Ring: 61 40 41 41 Skriv: info@greatdanefund.com
Historisk har valueaktier klaret sig bedre end vækstaktierne i alle rentescenarier bortset fra de ganske få perioder med renter tæt på nul.
Det hænger sammen med, at vækstaktiernes høje værdisætning bygger på, at deres forventede fremtidige indtjening er mere værd i nutidskroner, når renten er lav. Det skal man ikke bekymre sig om med valueaktier. De tjener penge og betaler udbytte allerede i dag, og du køber dig billigere ind i både deres nuværende og fremtidige indtjening.
Er dine investeringer klar til en længere periode med normale renter?
Valueinvestering går ud på at købe aktier i selskaber, når deres markedsværdi – den pris du betaler for aktierne på børsen – er blevet for lav relativt til virksomhedens fundamentale værdi, d.v.s. den værdi selskabets aktiver er værd, når man ved hjælp med udgangspunkt i en grundig regnskabsmæssig og kommerciel analyse klarlægger virksomhedens evne til at tjene penge.
Populært sagt kan man sige, at man køber en hundredekroneseddel for en halvtredser.
Når man investerer efter valueprincipperne, køber man med andre ord aktier i langtidsholdbare virksomheder, hvor prisen på egenkapitalen, indtjeningen og pengestrømmen er lav relativt til gennemsnittet i markedet.
Herudover er det et vigtigt element for valueinvestorer, at virksomheden og dens forretningsmodel er langtidsholdbar. At virksomheden er herre i eget hus og ikke har for meget gæld. At der ikke er risiko for, at virksomhedens produkter uden videre går af mode og bliver forældede eller værdiløse.
Valuestrategien kræver desuden, at man er en langsigtet – og til tider også en meget tålmodig – investor, da det nogle gang vil tage flere år, før aktiernes fundamentale værdi afspejles af markedsværdien. Derfor karakteriseres valueinvestering ofte som s¨åkaldt buy-and-hold investering.
“Valueinvestering har givet merafkast i 100 år. Strategien har været udfordret siden finanskrisen, mens renten var i nul. Men nu er den vendt stærkt tilbage. Fra 2021 til 2024 har value og small cap aktier igen givet det bedste afkast, og vi forventer medvind til value i årene fremover.”
Thomas Bastrup, porteføljemanager og stifter af Great Dane
Det akademiske og empiriske fundament for valueinvestering er usædvanligt stærkt. I 100 år har valueaktier givet et signifikant højere afkast end deres modsætning, vækstaktier. Det er kun under de rekordlave renter siden finanskrisen, at vækstaktierne har haft en stor fordel. Den er væk nu.
Den amerikanske økonom og professor Benjamin Graham (1894-1976) stod fader til investeringsdisciplinen allerede i mellemkrigstiden, hvor han udgav sit grundlæggende værk Securities Analysis (1932) og senere den måske endnu mere kendte bog The Intelligent Investor (1949). Lidt paradoksalt er der mange, som fejlagtigt tror, at Warren Buffet har opfundet value-strategien. Det er ikke tilfældet. Faktisk blev Graham derimod mentor for Buffet, da Buffet fulgte hans lektioner på Columbia University i New York.
I nyere tid er valueaktier og deres afkast især blevet dokumenteret af de kendte økonomer Eugene Fama og Kenneth French, som har forsket på området gennem årtier.
I grafikken til venstre kan du se, hvor meget det betyder for dit langsigtede afkast, om du investerer i vækst- eller valueaktier. Det er desuden mindst lige så vigtigt, om du investerer i små eller store selskaber. Små virksomheder giver et væsentligt højere afkast over tid end store virksomheder. Eksemplet her er fra det amerikanske aktiemarked, som er verdens klart største, hvor vi har valide data for næsten 100 år.
Konklusionen er klar. Hvis man er langsigtet investor og vil øge sandsynligheden for et godt afkast, skal man købe small cap value.
Det er altid godt at have valueaktier i en investeringsportefølje, men de høje renter gør, at det er ekstra vigtigt i årene fremover. Historisk har det været sådan, at valueaktierne har klaret sig bedre end vækstaktierne i alle rentescenarier bortset fra de perioder med renter tæt på nul.
Hvordan kan det være? Jo, valueaktierne tjener gode penge i dag relativt til prisen på deres aktier. Det kan godt være, at de ikke øger deres omsætning lige så meget som vækstaktierne. Men de fleste tjener penge og betaler udbytte. Vækstaktierne derimod tjener ikke nødvendigvis penge i dag, og hvis de gør, er det ikke særlig mange, når det sættes i forhold til aktiernes pris.
Derfor er den høje pris på vækstaktierne baseret på forventninger om, at de kommer til at tjene langt flere penge i fremtiden. Hvis renten er høj, bliver denne fremtidige indtjening mindre værd i ‘nutidskroner’, og derfor bliver vækstaktierne også mindre værd relativt til vækstaktier, når renten stiger, er normal eller er høj.
Fordi det er ægte value – uden slinger i valsen! Med de lave renter fra finanskrisen og frem til 2021, har mange valueforvaltere kastet håndklædet i ringen. De har måske fået kritik af deres investorer, bestyrelser, ejere eller af medierne, og så er de kommet til at ryste på hånden.
På den hjemlige danske scene har vi flere kendte eksempler på i øvrigt anerkendte kapitalforvaltere, som kalder deres produkter for value, selvom nogle af porteføljens største positioner udgøres af store, dyre, amerikanske teknologiaktier.
Det kaldes ‘style drift’ på fagsprog. På nudansk kan vi kalde det falsk varedeklaration.
Det kommer aldrig til at ske hos Great Dane. I vores fonde får du altid ægte value – uanset hvilken vej, vinden blæser. Det kan bedst dokumenteres ved at vise Great Dane Global Value og de andre danske valueforvaltere i den såkaldte styleboks, som vi viste på historiske data ovenfor. Value og Small Cap (små aktier) giver det højeste afkast på langt sigt.
Nedenfor har vi sammenlignet nøgletal for 10 danske aktieporteføljer, der markedsføres som value, herunder Great Dane Global Value. Det er de samme 10 value konkurrenter, som figurerer i styleboksen ovenfor. Great Dane har den billigste value portefølje på samtlige klassiske value parametre. Med undtagelse af nogle ganske få, er indtjening, egenkapital og pengestrømme endda markant billigere.
De mange års kraftige medvind til large cap teknologiaktier er ved at skævvride de aktieindeks, som flertallet af verdens globale aktieinvestorer benytter til benchmarking, dvs. sammenligningsgrundlag, nemlig MSCI.
MSCI er nødt til både at reducere antallet af selskaber i verdensindekset kraftigt og samtidig at flytte vækstaktier over i valueindekset for at få ”tallene til at stemme”.
MSCI styrer nemlig indeksene efter en målsætning om, at MSCI World indekset skal repræsentere cirka 85% af verdens aktieværdi, og at MSCI World Value (værdiaktierne) og MSCI World Growth (vækstaktierne) desuden skal repræsentere en nogenlunde lige stor andel af markedet.
Det synlige bevis på denne udvikling er, at antallet af aktier i MSCI World Growth er faldet 30% fra 973 til nu kun 682. I samme tidsrum er antallet af selskaber i MSCI World Value vokset fra 872 til 968.
Men det er ikke kun ‘flytningen’ af selskaber, som påvirker indeksene. Man kan også tydeligt se indeksenes ‘hamskifte’, når man undersøger karakteristika for de to grupper af selskaber, som siden 2016 er indlemmet i indekset relativt til de selskaber, som i samme periode er udgået af indekset.
I tabellen kan man se, at de 378 nye medlemmer af MSCI World er dobbelt så dyre, når der måles på Price/Earnings og tre gange så dyre, når der måles på kurs/indre værdi, som de 339, der er udgået af indekset.
Den første konklusion er, at vil man investere i valueaktier, kan man med fordel kigge uden for de knap 1.500 selskaber i MSCI World indekset. Den anden konklusion er, at small cap er blevet mere attraktivt. De billige aktier, som er udgået af MSCI World, indgår nemlig nu i MSCI’s small cap indeks.
Så alt andet lige er der nu endnu mere guld at hente i small cap og value relativt til markedet, end der var før teknologimonopolernes himmelflugt.
Hos Great Dane finder vi valueaktier uanset størrelse. Vi kan investere i både de store og de små – men vi sikrer os altid, at en aktie er tilstrækkelig likvid, før vi investerer i den.
Great Dane Global Value har med en formue på ca. 550 mio. kr. Danmarks laveste omkostningsprocent, som er på 0,75%, for en børsnoteret aktivt forvaltet global fond med valueaktier. Men det kan blive bedre endnu. En investeringsforening realiserer langt størsteparten af stordriftsfordelene i løbet af den første og anden milliard af formuevæksten. Det får private investorer bare aldrig gavn i vores konkurrenters foreninger.
Vores ambition er, at fonden Global Value kommer ned på 0,50% årligt, når formuen er blevet større. Det er, hvad professionelle investorer betaler for aktivt forvaltede aktiefonde – så det burde private også kunne opnå, når de går sammen og investerer i forening.
I grafikken herunder kan du se, hvordan omkostningsprocenten er faldet, i takt med at formuen i Great Dane Global Value er steget.
Kom og vær med, så vi kan få omkostningsprocenten endnu længere ned.
Performance Fee er en god ting, mener vi. Men det kræver, at performance fee modellen er gennemtænkt, konstrueret ordentligt og i investorernes interesse.
Alt for mange fonde har historisk benyttet sig af en noget letkøbt performance fee model: “Vi sikrer, at investorer og forvalter er i samme båd og har sidestillede interesser, da forvalteren modtager 10% af alt positivt afkast”, har forklaringen lydt.
Den model kalder vi “bad performance fee” hos Great Dane.
“Good performance fee” kalder vi den model, som alle tre fonde hos Great Dane bliver aflønnet efter. Her får man kun performance fee for at slå markedsafkastet. Det vil sige, at foreningens rådgiver får en andel af de ekstra 3%, hvis Great Dane Global Value har givet 17% afkastet og benchmark kun har givet 14%. Merafkastet skal samtidig respektere High Water Mark i hele fondens levetid.
Så risikerer man ikke at belønne forvalteren med en enorm bonus, hvis han eller hun kun har skabt 20% i afkast i et år, hvor benchmark har givet 30%. Man skal jo ikke belønne sin forvalter for at gøre det skidt, men det ikke desto mindre sket gentagne gange i den danske investeringsforeningsbranche.
Et nyt regelsæt, som trådte i kraft i 2022 har forbudt ‘bad performance fee’ modellen i investeringsforeninger. Men den er stadig udbredt i de såkaldte AIF-fonde – det er dem, hvor man skal investere mindst 750.000 kr. – som ikke har samme grad af forbrugerbeskyttelse.
Læs mere om performance fee.
Det er altid individuelt, hvordan skat påvirker ens afkast, og du er velkommen til at ringe til os på tlf. 61 40 41 41, hvis du har konkrete spørgsmål. Alternativt kan du kigge på vores skema, som kan bruges som en “skatteguide”.
Great Dane er ægte value, og valueaktier bør få en plads i enhver veldiversificeret investeringsportefølje. Det skal ikke nødvendigvis være 100%. Mindre kan også gøre det, og eksempelvis 10% kan være en udmærket startinvestering, for at få strategien under huden. Men du kan principielt nøjes med at købe et enkelt investeringsbevis for cirka 130 kr. Investeringsforeningen Great Dane er tilgængelig for alle – store som små.
Great Dane har en stærk og gennemprøvet investeringsproces, et stærkt team og vi afviger ikke en tomme fra strategien. Omkostningerne er lave, og de vil blive lavere endnu, når formuen stiger.
Vi betaler ikke banker eller andre for at få deres kunder til at investere hos os. Derfor skal vi sælges på vores høje kvalitet og lave omkostninger, og det går heldigvis godt. Kom og vær med, så vi kan få formuen op og omkostningsprocenten endnu længere ned – til glæde for vores allesammens afkast.
Kort sagt: En investeringsforening som den oprindeligt var tænkt!