Ring: 61 40 41 41        Skriv: info@greatdanefund.com          

Bestyrelse

Vores bestyrelse skal sikre værdi for medlemmerne

Vi har siden foreningens stiftelse bestræbt os på altid at have en bestyrelse, som har tilstrækkelig viden om den finansielle sektor til at kunne arbejde for, at medlemmerne af investeringsforeningen får de bedst mulige afkast til de lavest mulige omkostninger.

Bestyrelsens opgave er ydermere at sikre, at foreningen har relevans og skaber værdi for medlemmerne, at den til en hver tid har de rigtige samarbejdspartnere samt – naturligvis – at den altid overholder lovgivningen.

Michael Andersen

Formand

Uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet med yderligere efteruddannelser i Investment Management fra både London og Harvard Business School.

Med over 20 års erfaring inden for kapitalforvaltning og bestyrelsesarbejde, kombineret med en imponerende uddannelsesmæssig baggrund fra topinstitutioner, er Michael en uvurderlig styrke for vores bestyrelse. Han har personligt arbejdet med – og haft ledelsesmæssigt ansvar for – stort set alle aspekter af investeringsforeningsdrift, uanset om det er porteføljeforvaltning, prisstillelse, administration eller depotbankfunktionen. 

Bjarne Toftlund

Næstformand

Uddannet Statsaut. revisor med bestyrelsesuddannelse fra CBS.

Mere end 20 års ledelseserfaring fra den finansielle sektor som medlem af direktionen i fynske GF Forsikring, heraf 8 år som CEO, og mere end 20 års bestyrelseserfaring, herunder formand for revisions- og risikoudvalg. 

Bjarne Toftlund har som repræsentant for en dansk institutionel investor, der bruger investeringsforeninger til at opnå den rette asset allocation, dyb indsigt i problematikken når et forsikringsselskabs præmieindtægter og reserver skal placeres i aktiemarkedet og samtidig tage højde for løbende udbetalinger til mange tusinde forsikringskunder. Der skal være styr på risikoen.

Sandra Houmann

Bestyrelsesmedlem

Uddannet fra Aarhus Universitet med en Master i Corporate Communication.

Sandra bidrager til bestyrelsen med hendes ekspertise inden for salg, e-handel og strategiudvikling. Hun har været med til at opbygge salgs- og marketingfunktionen hos en succesrig dansk udbyder af investeringsprodukter, først som ekstern konsulent og eftefølgende som EVP og Chief Commercial Officer. 

Men Sandra er ikke bare ekspert i salg og marketing – hun har i en årrække haft ansvaret for at præsentere komplekse investeringsprodukter for investorerne både fysisk og digitalt. Det kræver forståelse for både investeringverdenen og for mennesker. Sandra har begge dele.