I de sammenlagt 50-60 selskaber, som indgår i vores to aktivt forvaltede valueafdelinger, Globale Aktier og Europa Value, har vi mulighed for at rette henvendelse direkte til selskaberne og foreslå tiltag, som vi vurderer vil være positive for selskabets bæredygtighed og dermed for selskabets fremtid og aktionærerne.
Herudover udnytter vi vores stemmeret på selskabernes generalforsamlinger i bestræbelserne på at skubbe virksomhederne i en bæredygtig retning. Da det er et voldsomt tidskrævende arbejde at sætte sig ind i agendaerne og eksempelvis forslag til vedtægtsændringer eller ledelsesaflønning i alle selskaberne, har vi købt os til hjælp hos ISS (Institutional Shareholder Services), som er et globalt førende ESG-konsulenthus.
Vi har aftalt med ISS, hvordan foreningens aktier skal stemmes på generalforsamlingen, og de har mandat til at stemme for os, såfremt vores holdning ikke afviger fra deres. I de tilfælde, hvor ISS anbefaler os at ‘gå imod’ bestyrelsens anbefaling, bliver vi varslet, hvorefter vi selv kan afgøre, om vi vil følge deres anbefaling, om vi vil støtte bestyrelsen, eller om vi vil gøre noget helt tredje. Når ikke andet er aftalt, stemmer vi i overensstemmelse med følgende politik:
ISS International Climate Voting Guidelines 2023 Policy Recommendations (PDF)